Varigs skæbne afgøres inden jul

Varig Airlines er ude i en dyb krise, der kan koste selskabet livet. Forskellige redningsplaner har godt to uger til at komme op med et resultat. Til den tid udløber betalingsstandsningen, og en konkurs kan blive resultatet. 15 fly er for tiden grounded på grund af manglende eftersyn, som der ikke kan sikres betaling for.

Der er dog lidt lys i mørket, idet Brasiliens præsident Lula da Silva har lovet sin regering “at Varig skal ikke få lov til at krakke”, men hans ord kræver stor opbakning, også fra brasilianske investorer.

Portugisiske TAP har ganske vist lovet at købe sig ind i Varig med ca. tre milliarder kroner, men ifølge brasiliansk lov må udenlandske investorer kun eje 20 procent af selskabet. Og TAP vil have eksklusivitet.

På sidelinien venter et lokalt spansk investeringsselskab, som personalet håber på, samt en tysk gruppe, som har investeret i Colombias Avianca.

Skrevet af