Der kan være behov for yderligere træning af forretningsrejsende i datasikkerhed, viser ny undersøgelse fra CWT. Arkivfoto fra Amadeus.

Firmarejsende utrygge ved data-sikkerhed

2 ud af 3 er bekymret for data-sikkerhed når de er på forretningsrejse, siger ny undersøgelse fra erhvervsrejsebureauet CWT.

Kun 35 procent af forretningsrejsende føler sig meget sikre på datasikkerhed, herunder ikke at gøre noget der kan skade deres firmas retningslinjer for håndtering af data, mens de er på rejse for deres virksomhed.

Det siger i hvert fald ny undersøgelse, The CWT Safety & Security Study, fra det globale erhvervsrejsebureau CWT. Den viser også, at medarbejdere fra firmaer i Nordamerika er mere sikre på, at dette er tilfældet, 46 procent, sammenlignet med ansatte hos virksomheder i Europa og Asien, 27,5 procent.

”Resultaterne af undersøgelsen viser, at der er meget at gøre med at uddanne og træne forretningsrejsende i, hvordan de håndterer deres firmaers politik om datasikkerhed. Det kan være en trussel for firmaets datasikkerhed, hvis medarbejderne bruger offentligt tilgængelige netværk i for eksempel lufthavne. Opmærksomhed og træning er nøglen til at beskytte firmaets netværk mod udfordringer på datasikkerhed,” siger Andrew Jordan, CWT’s ansvarlige for teknologi.

Klik for stort format. Oversigt fra CWT om resultaterne fra undersøgelsen om datasikkerhed på firmarejser.

Det frygter forretningsrejsende
Når de er på firmarejse er der navnlig tre områder, som deltagerne i undersøgelsen fra CWT særligt frygter når det gælder udfordringer i forbindelse med datasikkerhed.

Det er at få stjålet eller miste deres firma laptop eller andre bærbare elektroniske enheder, 29 procent, at bruge et offentligt tilgængeligt Wi-Fi system, 21 procent, og arbejde med firmadata via et netop offentligt tilgængeligt Wi-Fi system, ni procent.

De andre kategorier, som de rejsende ikke bryder sig om på dette område, er hvis de uforvarende kommer til at dele firmadokumenter, kigge på firma mails via offentlige Wi-Fi-netværk, at besøge hjemmesider, som de ikke skulle have besøgt, samt hvis de ikke får smidt papirer fra firmaet ud på en forsvarlig måde.

I undersøgelsen sagde mere end hver tredje af de medvirkende, at de havde downloadet en ukendt fil fra en afsender, de ikke kendte – og samme antal havde åbnet en såkaldt phishing e-mail.

Omvendt oplyste hovedparten af deltagerne i undersøgelsen, at de havde ageret når de blev opmærksom på mulige problemer med datasikkerhed under rejser; herunder at oplyse om det skete til deres firmaet IT-afdeling.

Under 20 procent af de forretningsrejsende sagde også, at de får informationer fra deres virksomhed om data- og internetsikkerhed.

Resultaterne til undersøgelsen, The CWT Safety & Security Study, er tidligere i år indsamlet på vegne af CWT af Artemis Strategy Group. 2.000 forretningsrejsende fra det meste af verden deltog i undersøgelsen, fra Skandinavien var der svenske adspurgte. For at deltage i undersøgelsen skulle de medvirkende have foretaget mindst fire firmarejser indenfor de seneste 12 måneder.

Relaterede artikler:

Smarte scannere kan hjælpe flypassagerer

Forretningsrejsende foretrækker bonuspoint frem for sikkerhed

Pas på med wi-fi på fly