Flere strejkedage for Iberia

Strejke-aktionen, som igen onsdag ramte det nationale spanske flyselskab, bliver nu udvidet med yderligere otte dage for at lægge pres på Iberia i de igangværende overenskomstforhandlinger.

 

”Vi har bedt om endnu otte strejkedage, fordi der ikke er nogen vilje hos ledelsen til at nå en aftale med os”, siger en talsmand for fagforeningen Sitcpla. Ifølge fagforeningen har lønningerne været fastfrosset siden 2005, og det er selskabets plan, at det skal fortsætte til 2011.

 

De nye datoer for strejkerne er 30. november, 1. og 2. december og 14.-18. december.

Skrevet af Flemming Juul