Flyselskaberne er for optimistiske

Lufthansa Cityline Bae146 RJ85 flyLUFTFART: Der sættes flere ruter og fly i gang, end der er passagerer til, og det gør ondt på økonomien. Samtidig stiger brændstofpriserne på grund af krisen i Ukraine.

Den globale luftfart har svært ved at sætte kursen opad med hensyn til belægning og indtjening. I en aktuel rapport fra IATA fremgår det, at kapaciteten i marts steg med 5,3 procent, men trafikken kun med 3,1 procent.

Det betyder lavere belægning og større konkurrence om de samme passagerer, hvilket igen presser billetpriserne. Samtidig går udgifterne op. I følge JP Erhverv er brændstofpriserne stigende på grund af krisen i Ukraine, og det rammer traditionelt flyselskaberne hårdt.

Udfordringerne er størst i Asien, hvor der blev sat 6,5 procent flere sæder til salg, men hvor trafikken kun voksede med 2,6 procent. Så gik det lidt bedre i Europa, hvor trafikken voksede med 2,7 procent, mens kapaciteten blev øget med 5,1 procent.

”Efter flere stærke måneder ser vi nu en opbremsning i efterspørgslen,” siger IATA direktør Tony Tyler.

Helt upåvirket af udviklingen pumper flyselskaberne som sædvanligt nye fly på markedet. I marts 142 mod 103 i februar.

Alt sammen medvirkende til, at kurserne på flyselskaberne falder, fordi der er fuld fart på vej med overkapaciteten.