Hotel Jæren er Erling Haalands norske fødeby, Bryne, har ifølge Visit Norway et særlig Haaland-værelse. Foto via Visit Norway.

Fodboldstjernes hjemby er blevet turistattraktion

En af verdens i øjeblikket mest berømte nordmænd er Manchester City-spilleren Erling Haaland, hvis hjemby, Bryne syd for Stavanger, tiltrækker medier og fans fra nærmest hele verden.

Haa-Land, kalder det norske turistråd, Visit Norway, den lille by Bryne 30 kilometer syd for Stavanger – Erling Braut Haalands fødeby. Den 22-årige angriber forventes lørdag at få en hovedrolle, når han sammen med resten af Manchester City møder Inter Milan i Istanbul i Champions League-finalen.

Efterhånden som Erling Haaland, der startede sin fodboldkarriere i fodboldklubben Bryne FK, er blevet en af verdens mest berømte fodboldspillere, er også interessen for hans fødeby steget. Fans og mediefolk fra nærmest hele verden har besøgt Bryne i det sydvestlige Norge.

Formanden for det lokale turistråd siger, at Haaland-feberen senest er steget op til Champions League-finalen; der har blandt andet været besøg fra BBC. Turister køber for eksempel også lokale specialiteter fra Bryne- og Jæven-området, produkter som Haaland har omtalt på sociale medier. Tæt på Bryne er også området Braut, det samme som Erling Haalands mellemnmavn.

Turisterne kan ligeledes besøge den lokale kineser-restaurant, When Hua House, hvor Haaland angiveligt har spist flere gange – restauranten har også en af fodboldikonets spillertrøjer. Ligeledes har lokale kunstnere skabt flere store gavlmalerier med den berømte by søn.

Lokale hotel har et Haaland-værelse
Og det lokale hotel, Hotell Jæren, har et særligt “Haaland-værelse,” men det rækker ifølge Visit Norway vist nok kun til at indeholde et stort foto af Erling Haaland.

Men, opfordrer det norske turistråd, der er også mange andre ting at se og opleve omkring Bryne, her er største turistattraktion selve Stavanger; der er også den berømte klippe Trollpikken tæt ved Egersund samt byen Haugesund med en angiveligt righoldig viking-historie.

En anden berømt turistattraktion i området er klippen Preikestolen ved Lysefjord!

 

Relaterede artikler:

Amerikansk TV-serie giver norsk turistboom

Madrid åbner unikt fodboldmuseum

Trolde hjælper norsk turisme