Fortsat færøsk passagerfremgang

2019/08/defaultmain.jpgLUFTHAVNE: Maj blev den travleste maj i historien for Vagar Lufthavn på Færøerne, sammenlignet med maj 2012 var fremgangen 7,6%.

Igennem 2013 har der været fremgang i flytrafikken imellem Færøerne og udlandet. Hidtil i år har 81.326 passagerer været gennem Vagar Lufthavn. Sammenlignes januar til maj 2012 med samme periode i år, er fremgangen 8,7% eller 6.527 flere rejsende.

”Væksten kommer primært fra det faktum, at færinger flyver mere, og at der er flere turister på Færøerne,” siger Jákup Sverri Kass, direktør på Vagar Lufthavn

Landingsbanen på Vagar blev i december 2011 forlænget fra 1.250 meter til 1.799 meter. I den forbindelse fik Vagar Lufthavn forhøjet sin status til en CAT 1 lufthavn. ”Hidtil i år har regulariteten været markant bedre end nogensinde før,” oplyser direktøren.

Arbejdet med at bygge en ny terminal og nye servicebygninger går som planlagt. Det vil sige, at alle rejsende til og fra Vagar Lufthavn fra maj 2014 kan se frem til at kunne benytte den nye terminal.