STANDBY.DK Nyt om rejser
Kairaba Beach
BAKSPEJLET: Tusinder af danske turister havde deres første oplevelse af Afrika, da charterselskaberne satte kursen mod den lille afrikanske stat i 80’erne. Nu er den værste krise i moderne tider overstået, præsidenten er udskiftet og turistorganisationerne klar til at starte på en frisk.- Sådan var det at holde ferie i Gambia
Af Ejvind Olesen
Gambia var i firserne lidt af et fund for de danske turoperatører med charterfly. Solen skinnede altid, flyvetiden var ca. syv timer og ingen problemer for de blå Boeing 720 fly fra Maersk Air og Unisol at gå nonstop fra København til Banjul
Blot kunne der kun landes i dagslys, hvorfor afgangen fra København var ved 23-tiden. Spies skiftede Boeing 727 ud med 720 og fløj efter samme plan. Spis havde været i Gambia et par år, da Unisol fulgte efter.
På hjemturen kunne der på grund af den korte startbane ikke tankes helt op i de store fly, som måtte en tur ned i Las Palmas på vejen hjem. Derfor tog det ca. otte en halv time.
Jeg var faktisk ret så imponeret, første gang vi landede i Gambia. Jeg havde som en af de få om bord været i Østafrika med de helt ideelle safari-muligheder. De rige turisters Afrika, som vi uofficielt døbte det, mens Gambia blev til de fattiges. Men når de kom til Gambia, var de rige og betød uendeligt meget for de lokale.
Langt de fleste så Afrika for første gang, men de vidste, at de ikke skulle vente at se vilde dyr Gambia. Nåh Så var det jo til gengæld heller ikke farligt. Og dog. Der var malaria i Gambia og gul feber i nabostaten. Derfor var vaccination obligatorisk.
Hotellerne var af overraskende god standard for det meste opført som bungalows, Bevares der havde allerede været kritiske artikler om de indfødte og ghettoer med trådhegn. De unge lokale hang omkring i et forsøg på at få bekendtskaber i gang, og ikke mindst for at samle businesskort.
Solen bagte, strandene lå fristendende lige op ad ferieparkerne, og når vi kom tæt på den lokale ungdom, viste det sig, at de allerede talte en hel del dansk og bad om hjælp til at læse mere om H.C. Andersen, som kunne være emnet til næste dag i skolen.
Selvfølgelig så vi ingen løver, elefanter eller giraffer, men spændende natur, fugle, krybdyr og fisk.
Dengang kørte Roots på den enlige danske TV-kanal . Alex Haleys roman om Kunta Kinta, som blev lokket om bord på en slavebåd til USA.
Da vi på en udflugt kom til det store stammetræ, hvor Haley i bogen fastslog, at Kunta Kinta var vokset op, holdt der allerede et par busser på parkeringspladsen. En lille dreng foreslog os, at vi skulle se Kunta Kintas bedstemor, som sad under træet ud for sit hjem med åben dør.
”Kom, kom kaldte han. ”Se den mest berømte kvinde i verden.”
Hele set up’et pirrede min nysgerrighed, og jeg listede bag om bedstemor for blot at se, hvad der var syet på den farverige, afrikanske dragt: ”Sponsoreret af McDonald’s.”
Det brød lidt af illusionen.
Også hjemme hos os i Hørsholm fik vi afrikansk besøg. Det gjorde de fleste, som uklogt havde udleveret deres visitkort til de unge afrikanere! (Lad være med det) De færreste kunne modstå de charmerende unger.
Ægte U-landshjælp af første grad oplevede man om aftenen i Københavns Lufthavn, før flyafgang. Da kom en del tidligere Gambia gæster med sække fyldt med tøj, skolebøger, skriveredskaber og meget andet ned til skoler de havde besøgt på udflugterne. Sækkene blev behørigt afleveret, og charterselskaberne tog dem gratis med. De blev afleveret i Terminal 2 og kørt direkte til flyet. Det var let dengang.
Gambia havde og har brug for hjælp, hvis de ikke skal være helt afhængige af prisen på jordnødder, som er næsten eneste produkt, de har at sælge. Og den prisfastsætter englænderne, som det passer dem. Gjorde i hvert fald.
Indtil forrige uge var landet ved at bryde sammen. Et valg i december betød, at Gambia skulle have ny præsident, Adam Barrow, men den afgående præsident Jammeh nægtede at gå af. Til sidst var tropper fra nabolandet Senegal på vej. Jammeh kom til besindelse, og nu har den populære Barrow taget over.
Gambia er klar til en frisk, men strandene står tomme. Det samme gør bungalows og hoteller. Mens det gik godt, var der ca. 4.000 udenlandske turister i januar. I år har der stort set ingen turister været i årets første måned.
”Det var et mareridt,” siger turistdirektør Hydara til avisen The Gambia. ”Vi har som en lille fattig stat 20 procent af landets indtægter via turismen. Vore hundredvis af forretninger (små shops bl.a. på markedet) har kun lokale kunder. Nu håber vi, at den ny regering vil give os penge til international markedsføring, så vores venner opdager, at vi fortsat eksisterer,” slutter han.
