WEEKENDKLUMME: Endelig ser det ud til, at en dansk domstol skal have afprøvet en sag efter et EU direktiv om erstatning. Procesbevillingsnævnet har ønsket sagen for Højesteret – Groft sagt kan udskriften fra Østre Landsret til SAS fortolkes sådan: ”Hold lige et ekstra fly (til næsten en mia. kr.) klar i hangaren, så I kan undgå forsinkelser.”
Af Ejvind Olesen
Det er svært at mene noget fornuftigt om EU direktiv 261 om erstatning for flyforsinkelse. Meningen var at beskytte forbrugerne mod overbelægning og sjusk med fartplanerne. Nu er man indtil videre endt med noget af det mest urimelige over for flyselskaberne, som selv forbrugerne må kunne se.
Hvis de ikke kan, vil de snart opdage det i form af krak, færre forbindelser og dyrere billetter. Og hvem har så egentlig vundet? Derimod tror jeg ikke på, at det bliver farligere at flyve. Dertil har piloter virkelig deres liv for kært.
Det kører helt af sporet, når EUs forfatterhold af jurister skal begrunde, at en acceptabel undskyldning kan accepteres, men ofte skal der endnu en undskyldning til. Det forklares i et snørklet jurasprog.
SAS-sagen har tidligere været omtalt i pressen. Den går i al sin enkelthed ud på, at flyet på vej til Washington var nægtet landingstilladelse i regeringsbyen på grund af kraftigt uvejr og derfor – efter at have kredset i luften en rum tid, og også have forsøgt at komme ned i Baltimore – måtte gå ned i Philadelphia. Flyet var derfor forsinket i afgang til København. Det betød også forsinkelse i ankomsten til Danmark, inden kursen igen blev sat mod Washington med ankomst mere end fire timer efter den oprindelige tidstabel.
24 passagerer, en gymnasieklasse,(formentlig ved hjælp af dusørjægerne) kørte sagen gennem både byret og landsret og vandt begge steder. De fik tildelt 107.000 kr. eller 600 euro hver i kompensation.
Senere valgte Procesbevillingsnævnet at give SAS tilladelse til at føre sagen i Højesteret, og her venter vi nu på en meget spændende afgørelse. Beløbet i sig selv er småpenge ved siden af hvad andre, også hos SAS, tidligere har måttet punge ud med. I mange tilfælde ved hjælp af de såkaldte dusørjægere, som selv skal have 25 procent.
Direktivet har været omtalt som ”no excuse” loven. Det er imidlertid ikke korrekt.
Der henvises til Montreal-konventionen om at ”flyselskaberne forpligtelse begrænses eller bortfalder, hvis en begivenhed skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne være undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.”
Mere havde vi faktisk ikke behøvet, men så starter juristerne med at væve derudad. I en sag ved EU Domstolen mod Air Baltic fremføres i dommens stk. 35: ”Hvad angår det transporterende luftfartsselskabs kapacitet til at gennemføre planlagte flyvninger fuldt ud, skal det belyses ud fra kriterier i en foregående dom. Ifølge den skal det påses, at omfanget af den krævede tidsmargin ikke medfører en helt urimelig belastning for virksomheden på det pågældende tidspunkt.”
I landsrettens dom opstår krav, som SAS (og formentlig alle øvrige selskaber) finder urimelige og er den direkte årsag til, at SAS ønsker endnu en dom i en ellers mindre sag i følge den omstridte EU paragraf.
Landsretten har nemlig undervejs fastslået, ”at det må antages at være et led i et flyselskabs almindelige drift til stadighed at planlægge flyafgange på en sådan måde at råde over sådanne ressourcer at det forhold, at et fly må udgå af drift eller forsinkes i forbindelse med en flyvning, ikke får unødvendige følgevirkninger for senere flyvninger, som det pågældende fly var planlagt at skulle anvendes til.” – Elementært Dr. Watson.
Det er noget af en ordentlig nyser og på forståeligt dansk ville det for SAS betyde et ekstra langdistancefly til en lille milliard kroner i hangaren. I forvejen er der en af typen som reserve for 15 fly.
For et charterselskab, som får en uforskyldt forsinkelse om morgenen lørdag eller søndag – som eskalerer i løbet af døgnet, kan det koste op mod en mio. kr. i kompensation. ”De kan så bare købe et reservefly, eller lade være med at udnytte flyene så stærkt i weekenden”.
Jeg fornemmer, det er det, SAS nu vil have prøvet ved Højesteret. Oprindeligt syntes jeg, at sagen var for lille til at køre helt til tops, men efter at have læst domsudskriften, forstår jeg det godt.
Tænk hvis vi ved den danske Højesteret kunne få en dom, som gik helt imod denne besynderlige EU-foreteelse (læs forordning)
God weekend