Det nye hotel har hentet inspiration i 'Wake Up'-konceptet. Foto: Polarbo A/S.

Grønland får lavprishotel

Udsigt til ny lufthavn medfører ny millioninvestering i den grønlandske hovedstad Nuuk. HHE Express opføres som Grønlands første lavprishotel

Lave priser, lækkert design og central beliggenhed er nøgleordene bag konceptet for det nye lavprishotel, HHE Express, som makkerparret Juhl & Tang tager første spadestik til i foråret 2018 og forventer at åbne den 1. marts 2020 midt i Nuuk.

”Overvejelserne har været i gang de seneste fire år. Første gang da London Mining skulle til Nuuk. Det skete imidlertid ikke, og samtidig blev vilkårene væsentligt forringet, da man ændrede afskrivningsreglerne, og mange projekter i Grønland blev sat på standby”, fortæller bestyrelsesformand for Hotel Hans Egede A/S, Helge Tang, som også er direktør for Polarbo A/S, selskabet bag det nye hotelbyggeri.

Nye perspektiver
”Vedtagelsen af den nye landingsbane i Nuuk og de perspektiver det giver for øget turisme og vækst i hovedstaden, gør tiden moden til at bygge et nyt hotel i Nuuk”, tilføjer han.

Den nye lufthavn er en af de væsentligste årsager til det nye hotel. Den vil fjerne flaskehalsen, og gør det muligt at få hurtig adgang til Nuuk og resten af Grønland.

”De initiativer som Sermersooq Business Council – godt understøttet af Kommuneqarfik Sermersooq – har sat i værk, herunder Colorful Nuuk, har givet Nuuk en helt anden turismeprofil, og vi forventer at summen af alle disse initiativer skaber en øget efterspørgsel og dermed et behov for mere hotelkapacitet”, siger Helge Tang.

108 værelser
Polarbo A/S, der også ejer Hotel Hans Egede bygningen, opfører det nye lavprishotel med 108 funktionelle værelser inspireret af ’Wake-up’ konceptet fra Danmark, hvor kvalitet, design og pris er vigtige faktorer.

”Det nye hotel vil sælge sine værelser til priser fra 799 kroner pr. overnatning”, fortæller Helge Tang. Han forklarer også, at det naturligvis i et vist omfang kommer til at konkurrere med det eksisterende hotel, men dog med et andet koncept.

Hotel Hans Egede vil fortsat være byens 4-stjernede business hotel med stort fokus på sine 5-stjernede konferencefaciliteter, og det nye lavprishotel vil således blive et supplement i et marked i vækst. Hotellerne råder herefter samlet over 264 værelser og 20 hotellejligheder.

Relaterede artikler:

Grønlandsk øl-eksport til Danmark

Grønlandsk hotel renoveret for 75 mio. kr.

Grønlands Rejsebureau med nyt rekordår

x

Læs Også

Havreholm Slot solgt til Matas-rigmand

Endnu et hotel ved Hornbæk i Nordsjælland er nu solgt til Henrik Frederiksen, der tjente millioner på salget af Matas.

Radisson Red får nordisk hotelpremiere i Aarhus

Nordens første Radisson Red-hotel åbner næste efterår i Aarhus med 78 værelser, møde- og event-faciliteter, fitnesscenter, restaurant og parkeringskælder. Via en app kan hotellets gæster tjekke ind og ud samt åbne og låse værelset.

Aarhus får nyt internationalt hotel

På pressemøde i eftermiddag præsenteres nyhed om at et ”internationalt hotelkoncept får nordisk premiere i Aarhus.” Det bliver muligvis et Radisson Red, erfarer STANDBY.dk

Ikonisk luksushotel genåbnet

Efter 5 års renovering er et af de mest berømte østeuropæiske hoteller netop genåbnet, nu under navnet Raffles Europejski. Der er foreløbig kun 11 Raffles-hoteller i verden.

Hotelkæde har succes med at undgå madspild

Scandic Hotels og virksomheden Too Good To Go har rundet milepæl. I stedet for at smide mad ud, er det blevet til 10.000 ”reddede” morgenmadsmåltider til tilmeldte af Too Good To Go-programmet.

Danske hoteller forventer svag vækst

Danske hoteller og restauranter venter i år en vækst i omsætningen på mellem én og fem procent, viser ny Horesta-analyse.