Hackere lukker LOTs søndagstrafik

euroLOT-ATR-72-fly-lufthavn-800x558Omkring 1.400 passagerer, som skulle flyve med polske LOT kom aldrig i luften i løbet af søndagen.

Forstyrrelsen på Warszavas Chopin lufthavn stammede fra hackere, der havde held til at trænge ind i selskabets dataanlæg søndag eftermiddag, hvilket indebar, at flere fly måtte aflyses, mens andre blev forsinket.

Sikkerheden var aldrig i farezonen under hackerangrebet, som varede i fem timer. LOTs talsperson Adrian Kubicki sagde, at det statsligt ejede flyselskab ville sørge for, at passagererne kom af sted hurtigst muligt, skriver travelreport.se.