Havreholm Slot ved Hornbæk. Foto: Havreholm Slot.

Havreholm Slot solgt til Matas-rigmand

Endnu et hotel ved Hornbæk i Nordsjælland er nu solgt til Henrik Frederiksen, der tjente millioner på salget af Matas.

Henrik Frederiksen har tidligere købt Hotel Bretagne i Hornbæk, som er gennemrestaureret og genåbnede sidste år. Nu er turen kommet til Havreholm Slot på Klosterrisvej ved Hornbæk, og der er ifølge Frederiksborg Amts Avis ikke tale om en passiv investering i det i forvejen etablerede kursuscenter. Tvært imod er der tale om store planer for fremtiden og for den måde, det renoverede Havreholm Slot skal bidrage til at tiltrække flere forretninger til området.

Med overtagelsen af slottet og den store park og fredskov er det planen at genskabe fortidens storhed Havreholm Slot skal efter planerne indrettes til et landsted med topmoderne rammer og med kunst og antikviteter bidrage til indtrykket af et hotel i særklasse.

Henrik Frederiksen og hans hustru Susanne Risom som også driver ’Galleriet Hornbæk’, samarbejder om restaurering og indretning af slottet, ligesom det var tilfældet med Hotel Bretagne. Sammen skal de to hoteller være et attraktivt alternativ til mere traditionelle hotel- og restaurationstilbud i Nordsjælland.

”Historisk set er Havreholm Slot en bevaringsværdig kulturperle i ’Kongernes Nordsjælland’. Datidens store digter Holger Drachmann havde sin gang på Havreholm, og forfatteren Henrik Pontoppidan har angiveligt skrevet klassikeren ’Lykke Per’, mens han boede i slotstårnet”, fortæller Henrik Frederiksen.

I starten af 1900-årene fik kunstprofessor Joakim Skovgaard til opgave at udsmykke havesalen. Det blev til tre års intenst arbejde og et fantastisk vægmaleri – seks store og seks mindre paneler, som forestiller den bibelske skabelseshistorie. Centerpladsen i havesalens stuk forestiller de 12 stjernetegn, og hjørnerne er udsmykket med figurer, som symboliserer de fire årstider – ligeledes udført af Joakim Skovgaard.

Udstilling af skulpturer
Susanne Risom ønsker at etablere en permanent udstillingsplatform for skulpturer i området, og Havreholm Slot gør det muligt at anlægge en skulpturpark i slottets park.

Parken blev af daværende ejer af Havreholm Slot – Holger Jantzen – anlagt i 1911 med hjælp fra landskabsarkitekt Erstad-Jørgensen. Adskillige spadserestier indbyder til vandreture i den stemningsfulde park, som blandt andet rummer forskellige scenerier med stensætninger, vandfald, Gurre Å, en stor sø og en fredskov.

Parret overtager Havreholm Slot den 1. oktober i år og regner med at slottet vil være lukket i op mod to år for at gennemgå en fuldstændig renovering. Alle arrangementer indtil da afholdes uændret.

 

Relaterede artikler:

Hotel Bretagne genopstår i Hornbæk

Hotelkæde opruster i Nordsjælland

Rekord for mødeturismen i Nordsjælland

x

Læs Også

Millionbøde til Booking.com i Sverige

Søgemaskinen har i Sverige udsigt til bøde på 35 millioner kroner for sine prisklausuler overfor hoteller. Horesta forventer samme tiltag fra de danske myndigheder.

Hotelkæde klar med ny direktør

Næste år åbner københavnske Brøchner Hotels for første gang uden for hovedstaden – det bliver et såkaldt boutique-hostel i det centrale Aarhus med forventede 150.000 årlige overnatninger. Direktøren er nu fundet.

EU stiller nye krav til Airbnb

EU-Kommissionen har givet Airbnb til udgangen af august til at svare på nye forbrugerklager over vildledende forretningsmetoder. Horesta tilfreds med skærpet EU-holdning.

Kæde af luksushoteller bliver lidt større

Small Luxury Hotels of the World har den sidste måneds tid fået nye medlemmer i England, Frankrig, Kina og USA af den eksklusive klub. Der er kun to SLH-hoteller i Danmark.

Lavpriskæde får nyt hotel ved København

Den danske lavpriskæde Zleep skal have nyt hotel med nyt koncept med hotellejligheder. Hotellet med 112 værelser åbner i 2020. Kæden har netop ansat salgsdirektør.

Nyt hotel får bydelens fotos på værelserne

I september åbner Scandic et af sine mere unikke nye hoteller, Kødbyen på Vesterbro i København. De 370 værelser skal blandt andet udsmykkes med flotte fotos fra kvarterets beboere.