Norwegian Encore vandt prisen som årets bedste nye oceangående krydstogtskib – skibet er en del af Norwegian Cruise Line's Breakaway Class. Pressefoto fra NCL.

Her er verdens bedste krydstogtskibe

Det internationale fagmedie Cruise Critic har uddelt sine 40 årlige priser til krydstogtindustrien. Et rederi sejlede hjem med fem awards, mens tre rederier hver scorede tre priser.

Viking Cruises dominerede den 12. ombæring af de årlige Cruise Critic Editors’ Picks Awards med fem priser for 2019. Andenpladsen over de bedst scorende rederier blev delt af Royal Caribbean International, AmaWaterways og Crystal Cruises, der hver landede tre priser.

“Vores mange vindere viser, hvor meget krydstogtindustrien fortsætter med at forandre sig – og at der nærmest er et krydstogt for enhver smag – hvad enten man er en familie, vil på ekspeditionskrydstogt, rejser alene, er en foodie eller noget helt andet,” siger redaktør af det anerkendte krydstogtmedie Cruise Critic, Colleen McDaniel, ifølge CNN.com

Cruise Critic opdeler sine priser til krydstogtbranchen i tre kategorier: oceangående krydstogter, luksuskrydstogter (med oceangående krydstogtskibe) og flodkrydstogter. I alt uddelte Cruise Critic cirka 40 priser indenfor de tre kategorier.

Norwegian-skib blev årets bedste oceangående
Norwegian Cruise Lines nyeste skib, Norwegian Encore, vandt prisen som årets bedste nye oceangående krydstogtskib.

Det får af Cruise Critic ros for mange ting – fra sin gokartbane til de næsten 20 restauranter og spisesteder ombord.

AmaWaterways’ AmaMagna vandt prisen som årets bedste krydstogtskib til flodsejladser, mens samme pris for luksuskrydstogtskibe ifølge Cruice Critic er Scenic Eclipse med blandt andet to helikoptere og en mini ubåd.

Nogle af de mange priser
I alt uddelte Cruice Critic omkring 40 priser for 2019 til krydstogtrederierne; her nogle udvalgte – først de oceangående krydstogtskibe:

Bedste Nye Skib: Norwegian Encore

Bedste indenfor Adventure: UnCruise Adventures

Bedste Kahytter: Celebrity Cruises

Bedste Spisemuligheder: Holland America Line

Bedste Entertainment: Royal Caribbean International

Bedst for Familier: Disney Cruise Line

Bedste Nightlife: MSC Cruises

Bedste Service: Carnival Cruise Line

Bedste udflugter på landjorden: Princess Cruises

Bedst for Enlige-rejsende: Norwegian Cruise Line

Bedste Suites: Royal Caribbean International

Bedste Value for Money: Carnival Cruise Line.

Luksus oceangående krydstogtskibe
Bedste Luksus Cruise Line: Crystal Cruises

Bedste Nye Luksusskib: Scenic Eclipse

Bedte Kahytter: Seabourn Cruise Line

Bedste Spisemuligheder: Oceania Cruises

Bedste Service: Silversea Cruises

Bedst udflugter på landjorden: Windstar Cruises

Bedst for Enlige-rejsende: Seabourn Cruise Line

Bedste Spa: Viking Ocean Cruises

Bedste Value for Money: Viking Ocean Cruises.

Årets vindere indenfor flodkrydstogtskibe
Bedste Flodkrydstogtselskab: AmaWaterways

Bedste Nye flodkrydstogtskib: AmaMagna fra AmaWaterways

Bedste Kahytter: Uniworld Boutique River Cruise Collection

Bedste Spisemuligheder: Crystal River Cruises

Bedste til Familier: Adventures by Disney

Bedste indenfor Luksus: Crystal River Cruises

Bedste Service: Tauck River Cruising

Bedste Value for Money: Emerald Waterways.

Relaterede artikler:

Røvere stjal bagage fra krydstogtpassagerer

Norwegian Encore debuterer i Miami

Ny dagsorden for krydstogtrederierne