Hyldest til hotelchef

Carlson Rezidor Hotel Group, Trudy Rautio og Thomas Engelhart, nordisk chef for hotelgruppen.

Carlson Rezidor Hotel Group, Trudy Rautio og Thomas Engelhart, nordisk chef for hotelgruppen.

Tidligere topchef i Carlson Rezidor, Marilyn Carlson Nelson, vinder fornem pris. Sir Richard Branson var en anden prismodtager.

Marilyn Carlson Nelson, tidligere bestyrelsesformand og adm. direktør i hotelkæden Carlson Rezidor, var sammen med Sir Richard Branson blandt 2014-modtagerne af Oslo Business for Peace Award. Prisen betragtes som en af de mest prestigefyldte anerkendelser til erhvervsfolk.

Marilyn Carlson Nelson er blandt verdens 40 rigeste kvinder, hun er tidligere topchef i Carlson Rezidor Hotel Group, som hun er medejer af med sin søster.

Marilyn Carlson Nelson var nomineret af FN’s Global Compact for at fremme bæredygtig forretningspraksis. Hun har gennem årene engageret sig i velgørende formål og kæmpet mod seksuel udnyttelse af børn.

De fem modtagere af prisen i 2014 er udvalgt af komite af tidligere Nobelprisvindere i fred og økonomi. Priserne i årets Business for Peace Summit blev uddelt på Oslos Rådhus.

Trudy Rautio, adm. direktør i Carlson Rezidor Hotel Group, modtog prisen på vegne af Marilyn Carlson Nelson sammen med Thomas Engelhart, Area Vice President Nordics.

I 2013 fik Carlson Rezidor “the Presidential Award for Extraordinary Efforts to Combat Trafficking in Persons” fra Det Hvide Hus.

The Business for Peace Foundation blev grundlagt i 2007 og arbejder for konceptet ”business-worthiness.”