IAG vil købe 33 nye Airbus

iberia-a330-new-logo-courtesy-ibIAG konverterer nogle af sine optioner på Airbus A320, A330 og A350. De sidste forhandlinger er i gang og købet offentliggøres i ugens løb.

Den nye flyordre omfatter 20 Airbus A320neo og otte Airbus A350, som skal erstatte ældre fly. Begge ordrer er konverteringer af optioner fra 2013.

Hertil kommer en ordre på fem Airbus A330ceo, der skal anvendes af Iberia i forbindelse med selskabets udvidelse af langdistanceruterne. De fem fly er konverteringer af optioner fra 2014.

Samtidig oplyser Airbus, at man vil levere 15 Airbus A350 i år og vil forøge produktionen til mere end det dobbelte i 2016. Yderligere regner flyproducenten med at nå break even med hensyn til Airbus A380 allerede i år, selv om man leverer færre end de 30 planlagte fly.