Iberia afviser klager med ikke-eksisterende regler

Politiken skriver, at danske Søren Anker Nielsen fik ret i klage over Iberia hos den spanske klagemyndighed AESA (Agencia Estatal De Seguridad Aérea), men ingen erstatning, før Politiken kontaktede Iberia.

 

Nu er ny sag dukket op, hvor Iberia har opfundet sin egen regel for at undgå at betale kompensation… Det mistænker danske Pia Ziegler og hendes familie i hvert fald Iberia for, efter de blev afvist ved gaten i Madrid med forklaringen om, at hun og familien ikke kunne komme ombord på flyet af ”sikkerhedsmæssige årsager.”

 

De var kommet fra Rio de Janeiro med Iberia, men pga. forsinkelser kunne deres bagage ikke komme med flyet fra Madrid til København, hvilket gav afvisningen. På samme afgang fra Madrid til København venter også journalist fra Turengårtil.dk – journalisten er ligesom Pia Ziegler overbevist om, at de ikke kan komme med flyet fordi det er overbooket.

 

”Jeg sidder tilbage med klar fornemmelse, at Iberia opfinder egne regler for systematisk at undgå at betale erstatning. Jeg har aldrig før hørt om en regel, hvor passageren ikke må flyve med, hvis bagagen ikke er nået med fra det første fly. Bagagen plejer bare at blive eftersendt,” siger Pia Ziegler, der til daglig er kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

 

Ifølge luftfartsmyndigheden i Spanien, AENA (Aeropuertos Españoles y Navegación Aérea), findes reglen heller ikke.

 

”Hvis begge fly er Iberia-fly, kan der ikke have været nogen problemer for Iberia. Der er ingen specifikke regler, der siger, at man kan afvise passagerer på denne baggrund. Det har intet at gøre med sikkerhedsreglerne,” siger AENAs informationsafdeling.

 

Politiken har forgæves søgt kommentar fra Iberia om den omtalte sag.
 

Skrevet af redaktionen