Iberia dropper bud på Spanair

Iberia oplyste til den spanske aktiebørs, at man havde valgt at trække sit bud fordi der ikke var knyttet betingelser med hensyn til markedsudviklingen til det afgivne bud.

 

Fly-aktierne verden over er ramt af stigende brændstofpriser og vigende økonomisk vækst, hvilket har gjort Iberias tilbud dyrere end da det blev fremsendt i februar.

 

”Sandheden er, at uret tikker. Omgivelserne ændrer sig og vi er nødt til at tænke på vores tilbuds værdi i fremtiden i de ændrede omgivelser”, siger bestyrelsesformand Fernando Conte op til den årlige generalforsamling.

 

Skrevet af web-redaktionen