Iberia præsenterer ny bemaling

iberia nye farverSelskabets nye Airbus A330, med navnet King Juan Carlos I, er desuden indrettet med nydesignede economy- og businesskabiner.

Ved præsentationen i Madrids lufthavn var der en videohilsen fra den spanske konge, hvorefter Iberias bestyrelsesformand Antonio Vázquez sagde: ”Det er med glæde, at min sidste offentlige fremtræden som formand for Iberia, samtidig er præsentationen af vores nye ’corporate image’ gennem præsentationen af vores nye fly, som har fået navn efter Hans Majestæt Kongen”.

Iberias nye image har kunnet ses siden 18. november i lufthavnens Terminal 4, hvor VIP lounges, skrankeområdet og alle tryksager fra selskabet har fået nyt udseende ligesom Iberias kontorhus i Madrid.

Samtidig med præsentationen af de nye farver, kunne personalet præsentere selskabets nye uniformer, mens selskabets websites er lagt om.