STANDBY.DK Nyt om rejser
WoCo kan ikke se ind i fremtiden, når man spår en fordobling til 16 millioner turister om året i 2030. Se bare hvordan politikere vender rundt på kort tid, og det kan ændre hele fremtidsbilledet.
En Wonderful Copenhagen-konference havde for nylig en fremtidsforsker indenfor turisme fra New Zealand som gæstetaler og al respekt for det initiativ, men han kan lige så lidt som alle andre se ind i fremtiden.
Det er nemlig så moderne at være fremtidsforsker. Og så uforpligtende. De færreste når nogensinde at skulle forsvare deres egne spådomme om 20 eller 30 år. Jeg behøver blot at nævne forhenværende statsminister Jens Otto Krag og den lettere omskrivning: ”Man har et standpunkt, til man bliver lagt ned” (ATS, Politiken).
Det samme med SF-formand Pia Olsen Dyhr om energiafgifter på flyrejser, som hun først pure afviste, og nu synes det er det eneste rigtige. Formentlig blev hun, ligesom Jens Otto Krag, lagt ned af sit eget bagland.
Nu er det ikke sådan, at SF i dag kan ændre den beslutning om ikke at indføre restriktioner for fly eller lovgive om nye afgifter. Det har de slet ikke mandater nok til, og tanken har heller ikke sympati hos socialdemokraterne. Men der kan meget let komme en dag, hvor det er anderledes.
Hul på optimistboblen
Når noget sådan sker i politik, kan man ikke kigge om hjørner for at blive klogere. Eller med bare nogenlunde sikkerhed spå om fremtiden. Det behøver man ikke at tage til New Zealand for at få bekræftet. Forudsætninger for en fordobling af turisttallet, eller passagertallet i en lufthavn, kan ændres på et enkelt politisk nattemøde. Dermed går der hul på optimistboblen.
Det er fint at have visioner, men er der noget, der kan påvirke rejsetrend og turisme, så er det priserne. På flyrejser, hoteller og den makroøkonomiske udvikling. Hvordan med dollarkursen om 10-20 år? Hvor har vi Kina? Kommer mellemklassen i stimer til den øvrige del af verden, eller tvinges de til at blive hjemme. Kan lavprisselskaberne holde skansen, eller går de ned på stribe og efterlader flypriserne 20 til 30 procent højere?
Ikke brug for automatpilot
Jeg hæftede mig faktisk mest ved SAS koncerndirektør, Lars Sandahl Sørensen, der som reaktion på, at København netop nu boomer som turistdestination, på konferencen blandt andet sagde:” Der er ingen grund til at sætte autopiloten til, for der er ingen garanti for, at det fortsætter.” Og så henviser han i øvrigt til overkapaciteten på flyruter.
Måske han tænkte mest på SAS og luftfarten i øvrigt. Netop nu stryger oliepriserne op, og vi har igen via vores islandske rødder, allerede haft det første flyselskabskrak her i efteråret. (Hvem husker ikke Sterlings fald fra en atlantiske ejerkreds). Og både Wow Air og Icelandair har tilsyneladende overvurderet markedet til og fra USA.
Til WoCo`s drøm om en fordobling af turisttallet til 16 millioner i 2030 er det værd at huske, at det er flyselskaberne, der bærer millioner af turister til primært København (og alt for få videre ud i det danske land).
Og så bliver jeg lidt bekymret, når jeg af kollega Henrik Baumgartens referat fra ”Tomorrows Urban Travel-konference” kan se, at man talte om Venedig-syndromet. Den med ”Uha, nu kommer der for mange turister, vi kan ikke sove på grund af rullekufferter, som trækkes over broerne hele natten, og de mange krydstogtskibe ødelægger miljøet og hæver vandstanden i kanalerne.” Det bliver efterhånden lidt trættende at høre på.
Har vi overhovedet plads?
Hvor WoCo vil gøre af 16 millioner turister i København om bare 12 år er for mig lige så usandsynligt, som regeringens planer om en million elbiler til den tid.
Men WoCo kunne selvfølgelig gøre alvor af at sprede turisterne ud over det ganske land, frem for at tro, at det er nok at sende dem en tur til Helsingør og Kronborg. Det kunne starte allerede til næste år. Det er ikke nok at have en ambition om at flytte nogle fra Den lille Havfrue og til Kongelunden på Amager.
Min spådom er, at det kommer ikke til at ske. Det bliver som hidtil. Men jeg er jo heller ikke fremtidsforsker.
