Ingen landskampe i SAS

WEEKENDKLUMME: Det er sagt før, og det vil blive sagt igen, at en topstilling i det skandinaviske luftfartsselskab altid skal besættes med den bedste kvalificerede kandidat uanset nationalitet. Det er bare lettere sagt end gjort.

Af Ejvind Olesen    

Når tre lande bliver enige om at skabe et flyselskab og tilsammen sætter sig på aktiemajoriteten, er det naturligt at man også deler om ledelsesansvaret. Derfor var der i mange år et formandsskifte mellem personer fra de tre lande hvert år. Senere er det blevet til èn formand og to næstformænd i en treklang. I dag med Fritz Schur som dansk formand.

I mange år var der også blandt de flyvende en opdeling i antal ansatte fordelt efter 3/7 del til Sverige og 2/7 til Danmark og Norge. Det er heldigvis i opløsning, fordi det er en meget dyr løsning. Og i dag er SAS et svensk aktieselskab og derfor helt naturligt med hovedsæde i Stockholm, men dog fortsat med den samme aktiefordeling mellem de nordiske lande.

Skal der også være en ligelig fordeling i den administrative del af det fælles flyselskab? Nej, det skal der ikke nødvendigvis, og der skal slet ikke gå landskamp i fordeling af posterne, men helt naturligt skal alle tre lande være repræsenteret. Sådan har det også været hidtil, men nu er der opstået en ny situation i og med, at koncerndirektør Flemming Jensen (og eneste dansker) ud af otte i Stockholm springer fra luften og ned på skinnerne og bliver adm. direktør i DSB senest fra maj næste år.

I et stort interview med koncernchef Rickard Gustafson i det nummer af Stand By/TTG, som udkommer i næste uge, spørger jeg (før Flemming Jensens skifte var en kendsgerning) Rickard Gustafson om, hvordan han ser på fordelingen de tre lande imellem. Her svarer han:

”SAS er et svensk aktieselskab med hovedsæde i Stockholm. Det giver sig selv begrænsninger for, hvor mange interesserede, der er fra andre lande, hvis vi ser væk fra deciderede topposter. Jeg mener, der skal være mindst èn fra hvert enkelt land.”

Nu er det jo ikke noget juridisk dokument, men eftersom SAS-chefen er en særdeles troværdig person, er det unægteligt et statement. At han mente det, gav sig også udslag i ansættelsen af Ejvind Roald som salgs-og marketingchef, hvor stillingen blev påhæftet en bemærkning om ”en norsk besættelse”.

Skal det måske ikke være den bedst kvalificere uden hensyn til nationalitet? Jo, naturligvis, men i givet fald det ikke kan blive en dansker, kan man blive nødt til at foretage rokeringer i en ledelsesgruppe på otte personer, så der også skabes en dansk stilling blandt de otte. Med mindre man da vil udvide.

Et signal om en koncernledelse i SAS i Stockholm med syv svenskere og en nordmand, vil selv Fritz Schur få svært ved at stå model til.

Nu starter arbejdet med at finde den rigtige. I første omgang internt.

God weekend.