København største udenrigsrute fra Oslo

De tæt på 19,1 mio. passagerer 19.091.113) passagerer sidste år i Oslo Lufthavn var stigning på 5,5 % i forhold til 2009. 10 mio. af sidste år rejsende var på udenrigsruter til og fra Gardermoen – en stigning på 7 %, men 2 % fra det hidtidige rekordår, 2008. Der var i afrundede tal 8,9 mio. indenrigspassagerer sidste år til og fra Oslo, en stigning på 4 %.

 
Oslo Lufthavn anslår, at havde det ikke været for askeskyen i april sidste år, havde lufthavnen sat ny passagerrekord i 2010.

 
De ti største ruter til og fra Gardermoen var sidste år:

Trondheim med 1,588 mio. passagerer (+ 3 % sammenlignet med 2009)
Bergen: 1,512 mio. (-0,3 %)
Stavanger: 1,275 (+ 1,7 %)
København: 1,131 (+ 2,2 %)
Stockholm: 1.002 (+ 3,8 %)
London: 840.000 (+ 1,5 %)
Tromsø: 789.000 (+ 3,1 %)
Bodø: 641.000 (+ 6 %)
Amsterdam: 542.000 (+ 1,3 %)
Ålesund: 519.000 (+ 7,6 %)

 

Københavns Lufthavn offentliggør i denne uge sine trafiktal for 2010.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten

København største udenrigsrute fra Oslo

Oslos hovedlufthavn, Gardermoen, havde sidste måned tæt på 1,6 mio. passagerer – 99.000 flere end marts sidste år, en stigning på 6,7 %. Der var 2,8 % flere indenrigsrejsende, i alt 770.000, mens stigningen på udenrigsruterne fra Oslo var 10,7 %.
Og flyselskaberne er blevet bedre til at fylde flyene, der var i snit 91 passagerer pr. fly i marts til og fra Oslo – hvilket er otte flere end marts sidste år.

 
I årets første kvartal havde Gardermoen 4,2 mio. passagerer – en stigning på 237.000 eller 6 % – sammenlignet med første kvartal af 2009.

 

I alt var der i afrundede tal 771.000 passagerer på norsk indenrigs i marts i år og lige over to mio. i årets kvartal – en stigning på 4,8 %.

 
På ruterne ud af Norge fra Oslo var der sidste måned 804.000 passagerer og 2,1 mio. i årets første kvartal, en stigning på 7,3 %.
Den glimrende statistik fra Gardermoen, som andre lufthavne kunne lære af, bringer også liste over de ti største ruter.
Ruterne fra Oslo til Trondheim, Bergen og Stavanger er de største, fra mellem 307.000 til 389.000 passagerer.

 

Herefter følger SAS’ og Norwegians flyvninger fra Oslo til København med 264.000 rejsende, godt nok et fald i årets første kvartal på 4,4 %. Femtestørste rute fra Oslo til udlandet er til Stockholm med 234.000, en stigning på under 1 %, sjettepladsen er til London med knap 207.000 passagerer i årets første kvartal og en stigning på 5 %.

 

De øvrige ruter på top 10-listen er alle norsk indenrigs, undtagen 9-pladsen, hvor ruten til Amsterdam i årets første kvartal havde 129.000 passagerer – en stigning på 11 %.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten