Konkurs i airberlin koster Rejsegarantifond millionbeløb

(artiklen er blevet opdateret som følge af et par unøjagtigheder i den første version, blandt andet om antal berørte danske airberlin-kunder)

LUFTFART: Flere hundrede danske passagerer vil få dækket deres udgifter til ubrugelige flybilletter med airberlin – minus selvrisikoen på 1.000 kroner.

”De foreløbige anmeldelser til os om hjemtransport efter airberlins konkurserklæring 1. november forventes at koste os omkring en million kroner – beløbet omfatter også de passagerer, der ikke kom afsted. Jeg havde frygtet det ville blive et højere beløb,” siger direktør for Rejsegarantifonden, Birgitte Fjeldhoff, til standby.dk

Airberlin, der stoppede med at flyve med udgangen af sidste måned, var sidste år 7. største flyselskab i Københavns Lufthavn med knap 510.000 passagerer på de to ruter til København fra Berlin og Düsseldorf. Samlet havde airberlin næsten 30 millioner årlige passagerer på tysk indenrigs, sine europæiske ruter og oversøisk til navnlig USA.

Nødfond på 50 millioner kroner
Danske rejsende kan – selv om de kun har købt flybillet med airberlin – få kompensation via Rejsegarantifonden. Det sker via de to kroner, som alle flybilletter for afrejsende passagerer fra danske lufthavne siden 2015 har indbetalt til den såkaldte ’nødfond’ – eller Flyfondskassen, som nu er oppe på over 50 mio. kr. Der er dog en selvrisiko på 1.000 kr.

airberlin-kunderne har seks måneder efter konkursen, det vil sige frem til 1. maj næste år, til at anmelde krav til fonden. Dermed kan Rejsegarantifonden stadig få henvendelser fra danske rejsende med ubrugelige airberlin-billetter, hvorved nødfondens samlede tab kan blive større end den anslåede million kroner.

”Vi har endnu ikke gjort tallene præcist op, men vi skønner at omkring 50 danske airberlin-passagerer er blevet transporter hjem på nødfondens regning, efter airberlin gik konkurs og indstillede flyvningerne. Det har selvfølgelig ikke kun været fra Berlin og Düsseldorf, men også blandt andet fra Los Angeles og New York, som airberlin selv fløj til, men for eksempel også australske Sydney, hvortil passagererne var fløjet via airberlin-partnere som Etihad Airways,” siger Birgitte Fjeldhoff.

Nødfonden blev etableret for at sikre, at danske rejsende ikke strandede i udlandet, hvis deres flyselskab krakkede. Danske rejsende var i forvejen sikret hjemtransport, hvis de havde købt en pakkerejse – for eksempel fly og hotel.

Udbetalingerne i forbindelse med airberlin er den første i ‘større stil’ fra nødfonden, siger Birgitte Fjeldhoff.

Etihad trak stikket
I august i år besluttede Etihad Airways fra Abu Dhabi, der var største aktionær i airberlin med over 29 procent af aktierne, at man ikke mere ville finansiere airberlins fortsatte enorme underskud.

Efter Etihad trak det økonomiske tæppe væk under airberlin, gik Tysklands næststørste flyselskab i kontrolleret betalingsstandsning, men holdt sig på vingerne via et nødlån fra den tyske stat på 150 millioner euro.

Etihad har også trukket sin støtte til Alitalia, hvor selskabet havde 49 procent af aktierne – også Alitalia er nu i kontrolleret betalingsstandsning.

Relaterede artikler:

Air Berlin i betalingsstandsning

airberlin fløj fire millioner passagerer til Københavns Lufthavn

Sidste flyvning med airberlin