Krydstogtskib med familie-og singlekahytter

ms_KoningsdamCRUISE: Holland-America vil på et nyt skib blive indrettet efter større efterspørgsel på familiekahytter, og passagerer som rejser alene.

Når Holland-Americas nybygning, Koningsdam, kommer fra det italienske værft med plads til 2.650 passagerer, har man indrettet det efter et stigende behov for familiekahytter med plads til fire-fem personer. Ligeledes for singler, som er trætte af at skulle betale dobbeltpris for at være alene.

Koningsdam vil få 32 særligt designede familiekahytter (60-70 kvadratmeter) beregnet på fire eller fem personer, bl.a. med to badeværelser. Det er første gang i rederiets flåde af krydstogtskibe. Det samme gælder for singlerne. Skibet får også 12 kahytter (ca. 40 kvadratmeter) til singler, spredt over forskellige dæk. Det spændende bliver prisen i forhold til en halv plads i dobbeltkahyt.

”Vi vil være bedre til at servicere familierne i stedet for bare at byde på dobbeltkahytter. Vi bygger ind i fremtiden. Derfor er 912 kahytter ud af 1.331 også med balkon,” siger vicepræsident Richard Meadows fra HAL.