Langt forsalg til New York

Norwegians talsmand Lasse Sandaker-Nielsen bekræfter overfor VG at lavprisselskabets New York-billetter sættes til salg i begyndelsen af 2012 – sandsynligvis i løbet af første kvartal.

”Ja, sådan som det ser ud nu, leveres vores to første Boeing Dreamliner ved årsskiftet 2012/2013 og start på New York-ruten vil formentlig ske i foråret 2013 til en startpris på 2.000 norske kroner tur/retur”, siger han.

På spørgsmålet om, hvordan man tør sælge billetter til et fly, der gentagne gange er blevet forsinket, svarer han, at den første Dreamliner nu er leveret til All Nippon Airways og at der netop nu ikke er noget, som tyder på, at det vil opstå yderligere forsinkelser i leveringen.

Skrevet af Flemming Juul