Meget støj på bånd fra Air Asia fly

150114043037-early-start-molko-indonesia-airasia-cockpit-voice-recorder-00001108-large-169HAVARIKOMISSION: Det er ud fra de foreløbige resultater ved aflytning af de sorte bokse fra Air Asia flyet svært at finde årsagen til havariet af QZ 8501. Kun halvdelen er indtil videre så nogenlunde aflyttet på grund af voldsom støj før styrtet.

De indonesiske myndigheder kan sammen med Havarikommissionen glæde sig over fundet af de sorte bokse med mulig forklaring på, hvad der skete, inden flyet styrtede i havet, og 162 personer omkom, hvoraf man indtil nu fået 50 lig i land.

Til gengæld er det mere end vanskeligt at høre noget af piloternes reaktioner, da de kom i problemer, og flyet styrtede. Kun halvdelen er i nogenlunde stand, så undersøgelseskomiteen kan fastslå, hvad der ikke skete.

Der var ikke tale om piloters selvmord, understreges det allerførst. Der var heller ikke våben eller trusler mod piloterne, som kunne antyde terror.

I den meget støj, forsvinder eventuelle opklarende kommentarer. Der er intet signal om hjælp efter, at piloterne har bedt om lov til at gå højere op på grund af voldsomt uvejr forude. Det får de – ikke i første omgang – men kort efter, men da er al kommunikation afbrudt.

Teorien om, at de er steget alt for brat og på den måde udløst styrtet bliver mere og mere sandsynligt. Det hele kan ende i kategorien pilotfejl, men det bliver ingen jo lykkeligere af. Men dog en opklaring, hvis man når dertil.