STANDBY.DK Nyt om rejser
Jeg fik endnu en gang problemerne helt ind på livet søndag aften, da jeg i lufthavnen i Rom talte med fire unge, glade danskere. To par, som alle var brændt inde med billetter til Cimber, og nu havde købt dyrere billetter med SAS. Den ene havde først bestilt til weekendturen til Rom i sidste øjeblik og måtte af med 4.600 kr. for en returbillet hos Cimber.
”Nu har vi skrevet om det her igen og igen siden Amanda Rejser krakkede i 1979 og fik loven om garantiordningen året efter. Hvorfor sikrede I jer ikke og tegnede de 20 kroners garanti for jeres rejser?” spurgte jeg en anelse bebrejdende.
Nu vil jeg tro, at de unge var født i midten af 80`erne. Vel at mærke 1985 og ikke 1885, da Amanda levede. Og de har med garanti aldrig hørt om Amanda Rejser.
”Jeg kunne faktisk ikke finde noget felt til de 20 kr. på Cimbers hjemmeside, og jeg var dum nok til ikke at bruge mit internationale kreditkort. Jeg har læst om begge dele, og vi har kun os selv at takke – og så Cimber for ikke at oplyse seriøst nok om ordningen,” sagde ham, der var den sidst tilmeldte og skulle betale de dyreste lærepenge.
Vi var mange, der skrev om Amanda Busrejser og krakket i 1979, og vi var også ret enige i kommentarer om, at der måtte gøres noget for at sikre folks dyrt sammensparede feriepenge.
Busrejsebureauet kom fra Kerteminde. Det gjorde revyvisens Amanda, som i virkeligheden hed Sophie, også, og hun svigtede sin journalist-kæreste til fordel for en medicinsk student i København, hvilket igen førte til revyvisen ”Min Amanda var fra Kerteminde” og med sidste vers: ”Ak, nu er min lykkestjerne dalet..”
Siden har den danske stat tændt lykkestjernen for de tusinder, som vi gennem årene har skrevet om blev svigtet af deres rejsearrangør. Utallige gange forholdt vi os afventende fredag eftermiddag på redaktionen – fordi krakkene næsten altid skete fredag før weekendens store afgange.
Samtidig fik vi let fat i nogle ofre, som stod foran de nedrullede gardiner ved bureauet og forsøgte at redde deres ferie. Det gjorde så Garantifonden senere hen takket være den nye lov om en Garantifond – vel at mærke kun for pakkerejser.
I dag har vi så en yderligere udbygning med Garantifond og ”Lenes lov”, opkaldt efter fhv. justitsminister Lene Espersen, om de 20 kr. og endnu mere stramning af garantibeløb fra rejsearrangører og flyselskaber. Nogle krav så skrappe, at det i hvert fald er en trussel mod nichebureauer og iværksættere.
Hvis man i dag vil bestille billet (og betale) til en koncert med for eksempel Linie 3, Cirkusrevyen og mange andre, kan man ofte gøre det et år i forvejen. Hvem blander sig i garantier for de beløb, som let kan overstige prisen for en flybillet til Rom med et lavprisselskab? Gør staten, gør forbrugerorganisationer? Nej. Det er en privat sag.
Er vi ikke snart kommet derhen, hvor vi begynder at nærme os tiden før Amanda Rejser? Hvor vi må tage ansvar for vores eget liv, gennem de nødvendige forsikringer? Loven om Garantifonden trænger i hvert fald til en grundig revision og debatten om forbrugerbeskyttelse det samme.
Hvad mener du?
