Metaforer fra dyreriget passer glimrende, når man lukker firmaer som AirHelp ind i folden i stedet for at løse problemerne selv. Kan BCD tjene to herrer?
Lige siden EU forordning 261 om erstatning ved flyforsinkelser kom til verden, har den sat sindene i bevægelse. Jeg har gjort mit bedste for at forstå branchen. Forstå hvorfor gode solide flyselskaber skal hænges ud. Fordi selskaber med en flosset moral skal danne skole for erstatningsregler. Fordi de aflyser og overbooker efter forgodtbefindende.
Jeg fatter ikke, hvorfor de ansvarlige ikke så i tide, hvordan det kan gå, når man lader dusørjægere som AirHelp og lignende få frit spil med tilbud om erstatning i værste amerikanske stil (giv mig 25 procent plus moms, hvis vi vinder en erstatningssag). Første danske offer er flyselskaberne. Det næste bliver nok hospitalerne.
Seneste eksempel er fra denne uge, hvor BCD næsten med stolthed publicerede, at man har indgået et samarbejde med AirHelp, og på den måde har lukket ræven ind i hønsehuset, og på samme måde går i fodsporet efter flere andre bureauer, samt ikke mindst DBTA, Danish Business Travel Association.
Jeg har i mange år haft et tæt samarbejde med BCD (to store læserrejser med krydstogter om året gennem en meget lang periode) og har ekstra svært ved at forstå, hvordan netop det bureau kan indgå nævnte samarbejde med de såkaldte dusørjægere. Er idéen om samarbejde overhovedet dansk, eller kommer den fra det internationale ejerskab?
Hvordan kan man overhovedet tjene to herrer, flyselskaberne og kunderne, på samme tid. Man kan jo nu engang ikke være gode venner med alle her i livet uden at det har konsekvenser.
Stå sammen i et forsvar
Metaforer fra dyreriget står i kø for det, der sker i øjeblikket. At lukke AirHelp og Co ind er som ’at sætte ræven til at vogte gæs’ eller høns for den sags skyld. Den bider hovedet af dem og løber hjem med byttet.
Den lidt mere fredelige passer også fint til situationen ’En havkat i hyttefadet’. Ifølge dansk ordbog betyder det ’en som ved nytænkning eller utraditionel væremåde skaber røre omkring sig’.
Hvordan kan en erhvervsvirksomhed med et stort rejsebudget forvente at få en god kontrakt med et flyselskab det ene øjeblik, og det næste falde selvsamme selskab i ryggen på grund af en forsinkelse, som flyselskabet ikke kan gøre for (og den slags sker fortsat i EU utallige gange).
Nu er det på tide, at Danmarks Rejsebureau Forening, DBTA og bureauerne sætte sig sammen og finder en løsningsmodel for erstatning, som er retfærdig, og som man lader Trafikstyrelsen afgøre. Og klagerne sparer de 25 procent (plus moms) af erstatningsbeløbet. EU-forordning 261 slipper vi ikke af med, men branchen kan da prøve at stå sammen og at forsvare sig.
Og lad så både ræve og havkatte søge deres bytte andre steder.