Nordens nye regionale flyselskab glemmer Danmark

Ruteplanerne for det nye Flybe Nordic er nu klar. Fra den 30. oktober sendes de første fly i luften fra den nye fælles regionale satsning i Norden og Baltikum, oplyser Finnair.

Flybe Nordic blev til ved opkøb af Finnish Commuter Airlines. Flybe ejer 60 % og Finnair 40 %. Flybe Nordic vil bl.a. vil betjene Danmark og være ”Nordens største regionale flyselskab,” oplyste Flybe Nordic tidligere.

Flybe Nordic offentliggjorde i går, onsdag, 24 ruter – næsten alle centreret omkring flyvning til og fra Finland, finsk indenrigs, ruter mellem Finland og Sverige, en enkelt til Norge samt flere til og fra de baltiske lande. Men altså endnu ingen ruter til Danmark.

Skrevet af Henrik Baumgarten