Norge som partner i Ferie for Alle

Det betyder, at der i 2012 vil være endnu større fokus på oplevelser, tilbud og muligheder i Norge, end det tidligere har været tilfældet. 

”Vi er glade og stolte af, at Norge bliver partnerland i 2012. På vores store stand, vil de besøgende kunne få inspiration, gode råd og rejsetips fra en lang række destinationer, og opleve spændende aktiviteter,” siger Thomas Kær Mahler fra Innovasjon Norge. 

"Med det store område på messen fremvises Norges storslåede natur og de mange fantastiske oplevelser som ligger i venter lige ovre på den anden side af Skagerrak. Det bliver uden tvivl en stor oplevelse og publikum kan gode forvente et par overraskelser," siger projektchef Anders Ladefoged Mortensen. 

Ferie for Alle har optimeret messen ved at skabe et endnu større udlandsområde fordelt i to haller og øger fokus på aktive fritidsoplevelser i Danmark og Norge. Ferie for Alle afvikles den 24. – 26. februar i Messecenter Herning.

Skrevet af Flemming Juul