Med undtagelse af Wales, er hele Storbritannien nu rød i de danske rejsevejledninger, også London, billedet. Arkivfoto: Henrik Baumgarten.

Nye rejsevejledninger giver flere ændringer

Fredagens rejsevejledninger gør blandt andet Grækenland og Holland gul; hele Storbritannien, minus Wales, bliver rød. Udenrigsministeriet anbefaler køb af en privat rejseforsikring.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger opererer med fire primære farvelægninger af lande: Grøn: Vær opmærksom, Gul: Vær ekstra forsigtig, Orange: Unødvendige rejser frarådes og Rød: Alle rejser frarådes.

Den ugentlige opdatering af de danske rejsevejledninger for EU- og Schengenlandene kommer fredag eftermiddag, hvor ændringerne sker på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Ligeledes opdateres UM’s Udenrigsministeriets verdenskort lørdag klokken 16 med de nye gældende farver.

Grækenland, Holland og Luxembourg skifter denne uge farve fra grøn til gul, de er dermed stadig åbne. Der er ændringer i farverne for en række regioner i udover Grækenland også Spanien.

Udenrigsministeriet bruger også farvelægningen skraveret orange for lande, der som sådan har acceptable smittetal, men hvor ”betydelige indrejserestriktioner” gør, at turistrejser frarådes. Det bliver i denne uge for tilfældet for Letland.

Storbritannien er i de nye rejsevejledninger nu helt rød, med undtagelse af Wales. Dermed er blandt andet også London nu rød.

Udenrigsministeriet skriver blandt andet: ”Bemærk at man ved transit eller afrejse fra røde lande/områder, som for eksempel hovedparten af Storbritannien, skal fremvise en negativ PCR-test forud for ombordsstigning på flyet. Det gælder både vaccinerede og ikke-vaccinerede, også selvom man blot har været i området i transit, for eksempel mellemlandet i London.

Der gælder dog ikke krav om test og isolation ved hjemkomst til Danmark, hvis man blot har været i transit i et rødt land/region,” understreger UM.

Thailand bliver orange
Gældende uden for EU/Schengen-landene opdateres rejsevejledningerne for tredjelande på baggrund af EU’s positivliste. Landene på denne liste kan det overvejes at åbne for, fordi de lever op til fastsatte COVID-19 kriterier for indrejse til EU.

I denne uge har EU valgt at tilføje Ukraine, og fjerne Rwanda og Thailand fra listen.

UM kan ikke trylle
Udenrigsministeriet skriver også i fredagens pressemeddelelse: ”Rejser man uden for Danmark, Færøerne og Grønland, opfordrer vi til at tegne en privat rejseforsikring, der dækker i tilfælde af, at man får COVID-19 og for eksempel skal indlægges i udlandet.

Rejser man inden for EU-landene samt Norge, Island og Schweiz, opfordres desuden til at kontrollere gyldigheden af ens blå EU-sygesikringskort før afrejse.

Danske myndigheder kan ikke påvirke de tiltag og restriktioner, andre lande vælger at indføre, og som de mener er nødvendige for at hindre smittespredning. De danske ambassader og konsulater har begrænsede muligheder for at bistå.

Udenrigsministeriets Borgerservice kan hjælpe med at komme i kontakt med ens forsikringsselskab og familie, men ikke betale for behandling, hjemtransport eller en redningsaktion, hvis sådan en skulle blive nødvendig,” skriver Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet tilføjer, at det er blevet langt lettere at holde sommerferie i Europa. Der er risiko for smitte med COVID-19 i hele verden – også i grønne lande og regioner. Det bør indgå i rejseplanlægningen, hvordan man kan håndtere en situation, hvor man er blevet smittet og skal i isolation og eventuelt hospitalsindlægges i udlandet, og hvordan man kan minimere risikoen for at blive smittet, lyder det fra UM.

Forud for afrejse fra Danmark bør man blandt andet læse gældende rejsevejledning samt undersøge gældende lokale restriktioner ved brug af indrejserestriktionskortet samt den danske ambassade i rejselandets COVID-19 side.

Testkrav ved hjemrejse fra gule lande
Ved hjemkomst til Danmark fra gule lande er der for rejsende, som ikke er færdigvaccinerede eller tidligere smittede, krav om at få foretaget en test efter indrejse.

For at styrke smitteopsporingen med deltavarianten i Danmark opfordres rejsende kraftigt til at tage en PCR i stedet for en kviktest ved indrejse. Børn under 16 år er undtaget kravet om test. Børn fra og med 16 år til og med 17 år er undtaget kravet om test, hvis de rejser med en færdigvaccineret eller tidligere smittet forælder, lyder det fra Udenrigsministeriet.

For Malta, der tidligere på ugen skiftede farve til skraveret orange, er der nu krav om test efter indrejse til Danmark.

Her er link til Udenrigsministeriets hjemmeside med fredagens pressemeddelelse om de nyeste rejsevejledninger og masser af informationer, klik her.

Mange flere rejseinformationer
DR.dk bringer under overskriften “Udenrigsministeriet kommer ikke og henter coronasmittede danskere hjem fra ferien” i dag, fredag, en længere artikel med en mange gode rejseråd og udtalelser fra chefen for Borgerservice, Erik Brøgger Rasmussen.

Relaterede artikler:

Chefen for rejsevejledningerne tror på åbne grænser

337.000 blå danske sygesikringskort udløber i år

Danskere har stadig indrejserestriktioner i udlandet