Nyt logo for Iberia

iberia-a330 new logoIberia har præsenteret sit nye logo og flybemaling, som blandt andet kan ses på selskabets kommende Airbus A330, der leveres midt i november.

Ifølge flyselskabet er det nye logo del af selskabets omfattende renovering, samtidig med, at det fastholder selskabets oprindelige farver, som viser det nationale tilhørsforhold.

Den nye Airbus A330 er ifølge Iberia udstyret med nyt interiør i både business og economy-kabinerne, som også er et led i selskabets omfattende renovering, og videreføres i selskabets flåde af A340-600.

Det nye logo vil hen ad vejen blive indført på samtlige fly og andre enheder, der tilhører Iberia – først og fremmest på selskabets T4 hub i Madrid.