”Ørkenfortet” ved Københavns Havn – foto: PFA Ejendomme.

Nyt luksushotel på vej til København

Hovedsædet for Nordea Bank i Danmark flyttes til Ørestad – i stedet forventes den store kontorbygning ved havnen omdannet til hotel med 400 værelser.

Bygningen er det såkaldte ‘Ørkenfortet’ ved Knippelsbro og overfor Udenrigsministeriet. Københavns Kommune er i gang med at ændre kommuneplanens rammer, så der kan etableres hotel samt forbindelse mellem havnepromenaden og Knippelsbro.

Ørkenfortet, der tidligere var hovedkvarter for skibsværftet B&W og senere blev hjemsted for Nordea, skal derfor have en ny indretning, formentlig som hotel. Selve bygningen er på cirka 29.000 kvadratmeter.

Ejeren af ejendommen, ATP Ejendomme, er i dialog med kommunen om ombygning, og selskabets administrerende direktør, Michael Nielsen, siger til Berlingske Business: ”Vi har endnu ikke lagt os fast på hoteloperatør og varemærke. Vi er i en forholdsvis tidlig fase, men som skitsen ser ud lige nu, vil der kunne være omkring 400 hotelværelser. Bygningen skal have en større opgradering. Den skal tætnes, bygges om og bringes op til moderne standarder. Ellers kan der ikke drives et fornuftigt hotel i den.”

De sidste Nordea-medarbejdere flytter ud af Ørkenfortet i næste måned. I stedet skal de 2.500 Nordea-medarbejdere holde til i nybygning i Ørestad. ATP Ejendomme forventer, at en hoteloperatør kan flytte ind i løbet to-tre år i Ørkenfortet, der ligger helt ud til Københavns Havn. Ud til havnen ligger blandt andet også hotellerne Admiral Hotel, Copenhagen Marriott og Copenhagen Island.

Selve ombygningen af Ørkenfortet, som bygningen ved Knippelsbro kaldes i folkemunde, blev opført i årene 1957 til 1962. Skibsværftet B&W (Burmeister & Wain) havde her sit hovedkvarter frem til 1983. Herefter blev bygningen overtaget af bankerne. Selve ATP Ejendomme er allerede involveret i en lang række hotelprojekt i såvel København som resten af Danmark.

 Relaterede artikler:

Comwell får første hotel i København

Storhotel renoveres for 70 millioner kroner

København får hidtil største Scandic-hotel