Også strejke på vej i Berlins lufthavne

Flyvelederne i Frankfurt har fået en retskendelse imod, at de fra i dag kan strejke sammen med de 190 strejkende medarbejdere på jorden i lufthavnen og dermed udvide strejken.

 

Havde også flyvelederne i Tysklands største lufthavn, Frankfurt, tilsluttet sig den gruppe, der i forvejen har nedlagt arbejdet, havde det betydet op mod 300 aflyste fly, skriver Reuters. I går, tirsdag, blev 200 af lufthavnens ca. 1.300 flyvninger aflyst. Siden strejken begyndte sidste uge er 1.400 flyvninger blevet aflyst.

 

Strejken skyldes uenighed om løn mellem de strejkendes fagforening, GdF (Gewerkschaft der Flugsicherung), og Fraport, der driver lufthavnen i Frankfurt.

 

Og der er også udsigt til en vild strejke i Berlins lufthavne, Tegel og Schönefeld.
Her bebuder medlemmerne af en fagforening, Verdi, for medarbejdere strejker i nær fremtid. De 1.500 medlemmer i firmaet Globeground Berlin er tilbudt en lønstigning, som de langtfra er tilfredse med. Fagforeningen meddeler, at de ikke på forhånd vil sige noget om, hvornår strejken bryder ud.
 

Skrevet af redaktionen