Piloter hyldet efter nødlanding

De to australske piloter ombord på et Cathay Pacific fly med 309 passagerer og 13 besætningsmedlemmer får ros fra alle sider efter en vellykket nødlanding i Hong Kong. Flyets venstre motor strejkede ifølge South China Morning Post, mens den anden motor kun virkede med nedsat kraft, da flyet lagde an til nødlandingen. Yderligere viste det sig, at seks af flyets landingshjul ikke virkede, da flyet landede, skriver ekstrabladet.dk.

Otte af de ombordværende kom til skade under den ublide landing og måtte til behandling på sygehus, mens de øvrige blev reddet ud af flyet via sikkerhedsramperne.

Det menes, at det brændstof, der blev hældt ombord på flyet inden starten i Indonesien har været forurenet og er årsag til, at flymotorerne satte ud.

Skrevet af Flemming Juul