Rusland og emiraterne i fly-samarbejde

De forenede arabiske Emirater (UAE) og Rusland er gået i forhandling om fælles produktion af passagerfly på en fly-fabrik i Emiraterne.

Det var meldingen fra Rostecs CEO Sergey Chemezov på Dubai Air Show. “Vi vil lave en fælles arbejdsgruppe, som nærmere skal drøfte mulighederne”.

Flyproduktionen skal baseres på Irkut Corp’s MC21, men få plads til 250 passagerer i en planlagt version med navnet MC-21-400. MC-21 blev præsenteret i juni 2016 og fløj første gang den 28 maj 2017. Flyet findes foreløbig i to versioner -200 og -300 med plads til henholdsvis 132 og 163 passagerer i konfiguration med to klasser.

I september afslørede Ruslands United Aircraft Corp. Planer om at udvikle et langrutefly – CR929 – der skal udvikles i fællesskab af Commercial Aircraft Corp. of China (COMAC) og Ruslands United Aircraft Corp.

Kina og Rusland samarbejder om ny flytype

Fagforening vred over Boeing-jobs til Kina