Ryanair-piloter får lønhop på 20 procent

Europas største flyselskab giver piloter på de britiske baser lønforhøjelse – blandt andet for at konkurrere med Norwegian.

Efter Ryanair modvilligt har accepteret, at piloter kan organisere sig i fagforeninger, har piloterne på selskabets 15 baser i Storbritannien netop stemt ja til en lønstigning på 20 procent. Ryanair oplyser, at selskabet dermed giver 20 procent mere i løn end konkurrenter på det britiske marked som Norwegian og Jet2.com, der ligesom Ryanair bruger Boeing B737 på sine europæiske ruter.

Ryanair tilbød også samme lønforhøjelse sidste efterår, hvis piloterne undlod at organisere sig i fagforeninger. Det forkastede piloterne, skriver det irske modstykke til for eksempel Danmarks Radio, RTE.

Ryanair-piloterne på blandt andet London Stansted-lufthavnen nord for London, Ryanairs største base, stemte i oktober sidste år nej til løntilbuddet fra selskabet. Det skete også, fordi Ryanair på det tidspunkt havde problemer med aflysning af omkring 20.000 europæiske flyvninger som følge af rod i piloternes vagtplaner.

Har sagt nej til fagforeninger i 30 år
I sidste måned accepterede Ryanair for første gang i sin mere end 30-årige historie at anerkende fagforeninger.

Ryanair oplyser, at man fortsætter forhandlinger med piloterne på selskabets øvrige baser rundt om i Europa. Ryanair er på vej mod at have 90 baser med stationerede fly og besætningsmedlemmer. I Storbritannien forhandler Ryanair med BALPA, fagforening for piloter i Storbritannien. BALPA siger i en udtalelse i forbindelse med lønfremgangen på 20 procent til piloterne på Ryanairs britiske baser, at fagforeningen ikke har været involveret i dette og at tingene “vil blive gjort anderledes” når og hvis Ryanair anerkender BALPA som forhandlingspartner.

Ryanair har også tilbudt sine piloter på det irske hjemmemarked en lønfremgang på 20 procent, oplyser fagforeningen Forsa, der blandt andet forhandler på vegne af piloter i Irland. Ifølge Ryanair har hovedparten af piloterne på det irske marked allerede accepteret lønstigningen – dog ikke alle piloterne, som Ryanair har ved lufthavnen i den irske hovedstad, Dublin.

Ryanair er Europas største flyselskab, sidste år havde det 128,7 millioner passagerer – en stigning på over ti procent i forhold til 2016.

Relaterede artikler:

Første Ryanair-strejke fik lille effekt

Ryanair vil også forhandle med kabinepersonale

EU overvejer skrappere krav for pilotrekruttering

Ryanair holder kurs mod rekordresultat

Kæmpe fagforening støtter Ryanairs piloter

x

Læs Også

Ny lov om flydrift på vej i USA

Kongressen i USA forbereder en lov om bedre plads på flyene og bedre forbrugerbeskyttelse. Der er også krav om en kulegravning af de mange forsinkelser i amerikansk flytrafik.

Turistdirektør håber på flere easyJet-ruter

Direktøren for VisitAarhus glæder sig over de kommende easyJet-ruter til Aarhus – og har forslag til andre ruter der kunne flyves til lufthavnen i Aarhus.

Lufthavn importerer mange passagerer til langruter

Helsinki, Keflavik i Island og Amsterdam er blandt de 10 lufthavne, hvorfra der flyver flest rejsende til Københavns Lufthavn for at skifte til langrutefly.

Langsom vækst for kvinder som piloter

Stadig flere kvinder bliver piloter, men stigningen går ikke hurtigt. Kun 3 europæiske flyselskaber er blandt de 20 i verden med flest kvinder i cockpittet.

BA skælder ud på London Heathrow

Den er alt for lange ventetider ved paskontrollen i London Heathrow – passagererne kan stå i kø i timevis, lyder det fra British Airways’ koncernchef.

Dansker chef for Norwegians 6.000 kabineansatte

Tidligere chef for kabinepersonalet hos SAS i Københavns Lufthavn og senest Director Cabin Crew i det norske rekrutteringsselskab OSM Aviation er netop blevet øverste ansvarlige for samtlige Norwegians kabineansatte.