Arkivfoto.

SAS har problemer i vadestedet

Det drejer sig om at komme tørskoet videre, og det ser ud til at knibe i øjeblikket. Aktiekursen rasler ned, ingen vil være formand, og moderselskabet skrumper i takt med udlicitering. Alligevel bevares optimismen.

Det kan være svært at se, hvad man skal mene om SAS netop nu. En skeptiker kan sagtens finde masse af grobund for frygt for fremtiden, mens optimisten tror ubrydeligt på den lagte kurs. Men midt i vadestedet står det skandinaviske selskab og spejder efter den mest tørskoede overgang.

Efter et positivt årsregnskab med plus på bundlinjen for tredje år i træk, blev det hverdag igen i december og januar, hvor vi allerede er i gang med de nye regnskabsår (fra 1. november).

Det økonomiske resultat kan vi kun gisne om, men en belægning på blot 63 procent i januar er tynd og betyder, at en hel del af flyene kun er halvfyldte eller mindre. Hvis man til gengæld får nok for de pladser, der er solgt, går det endda, men der er en nedre grænse.

Aktiefald tæt på 17 procent
Aktionærerne har selv mod analytikernes opfattelse ikke accepteret det gode årsregnskab. Aktiekursen er siden årsskiftet faldet med næsten 17 procent, selv om det hele lød så lovende.

Generalforsamlingen er udskudt en måned, fordi man ikke er lykkedes med at finde en ny formand efter afgående Fritz Schur. Om grunden kan vi kun gisne. Det er der også mange, der gør.

Kan det være det lave vederlag, kan det være uenighed de tre lande imellem, hvem der skal have formandsposten, eller kan det være fordi ingen kvalificerede kandidater er interesseret? Og slet ikke til et vederlag på 300.000 kroner om året, sammenlignet med ens koncernchef, der tjener ca. 10 millioner kroner. Så er man ligesom sat på plads fra starten.

Den nye formand skal også kort efter han eller hun har set sig i stolen styre en beslutning om eventuelt indkøb af 40 nye mellemdistancefly

Udvalget, som skal finde afløseren for Fritz Schur, har brugt den første tid til at lede efter en dansk formand. Primært fordi den danske stat er ene om at melde ud, at man agter at holde på sin ejerandel af SAS, mens primært Norge, men også Sverige, er indstillet på at sælge deres andele.

Til gengæld mener stærke norske kræfter, at nu er det nordmændenes tur til at besætte formandsposten. Hvor ligger løsningen?

Boston en svipser for de fleste
Forleden kunne vi så afsløre den sædvanlige ønskeliste fra de store danske firmaer og bureauerne som kunder. Flere langruter please. Sådan har det lydt i rigtig mange år. Hver gang har svaret været: ”Vi ser på flere muligheder og overvejer”.

Ja, hvem gør ikke det, men mulighederne er ved at løbe ud for SAS. Ikke på grund af manglende fly, men mangel på partnere. Konkurrenterne forlover sig på kryds og tværs. SAS går den anden vej og har netop sagt farvel til Egypt Air, måske på grund af manglende kvalitet hos partneren.

Nu er der på langruter kun Singapore Airlines, der ser ud til at være lidt løs på tråden og holde langt mere af Lufthansa end af SAS. Og Star Alliance, hvor medlemmerne benhårdt konkurrerer mod hinanden. Her er det også småt med kærligheden.

SAS ligger geografisk godt for ruter til USA fra Skandinavien, men det ser ud til, at der skal satses på en hel del turistpassagerer ved siden af business kunderne for at fylde flyene.

Boston kunne ikke bære, hverken den ene eller anden flytype. Det har Boston i det hele taget svært ved også for andre europæiske selskaber.

Houston er en olierute fra Norge, og det kiksede også. Selv om der fortsat er olie både i Norge og i Texas. Seattle er ikke noget oplagt turistmål og ligger langt væk uanset flytype.

Konkurrenterne flyver i puljer Air Canada, Lufthansa, United. Og Air France og Delta. –  British Airways, American Airlines – og Finnair. Norwegian kører soloridt.

SAS moderselskab skrumper
Nu kunne standby.dk så her forleden afsløre, igen med SAS business mødet som kilde, at 27 procent af SAS flyvninger sker med eksterne underleverandører. Et tal der stiger pænt, når det irske datterselskab også kommer i gang fra Malaga.

Det vil glæde aktionærerne. Jeg er ikke sikker på, det glæder de ansatte i moderselskabet. Hvis der virkelig er 35 procent at spare på driften af datterselskabet, synes jeg nok, det giver stof til eftertanke med henblik på skandinaviske arbejdspladser.

SAS ledelsen fastholder de positive udsigter til et pænt plus, når året er omme. Men der skal skarpe briller til at finde den mest tørskoede overgang i vadestedet. Har den nuværende ledelse eller den nye formand mon det?

Svaret blæser i slipstrømmen.

x

Læs Også

Den stressende flyrejse

Et er at skulle skifte fly undervejs, noget andet er at få stress af frygt for ikke at nå den næste forbindelse. Selv om flyselskaberne gør meget for at undgå at stresse, bliver præcisionsjaget værre og værre.

Drømmen om en dansk sommerferie

”Danskerne er vilde med at holde ferie i deres eget land”, lød det ved en turismedebat. Er de nu også det? Så længe der er liv i drømmen, som i Badehotellet på tv, med en episode fra 1932, holder det. Husk det er en drøm.

Rejsebranchen melder hus forbi

Det vil altid være billigere at rejse med børnene og tage dem fri fra skole uden for selve ferien, og det bliver groft misbrugt. Udbud og efterspørgsel dikterer.

På Memory Lane i sneen

Uge 7 er noget særligt i rejsebranchen. En kort tid var det ikke De Kanariske Øer og Costa del Sol, der var i fokus, men Lillehammer, Geilo og St. Johan i Norge og Østrig. I år får man al den sne man ønsker sig i lænestolen med OL.

Skilsmisse på flyveturen

Politikerne forbereder nye regler og ventetid for skilsmisser, men det behøver de ikke at tænke på, når det gælder flyveturen. Det klarer flyselskaberne udmærket for dem. - Luftfartsmyndighederne i Storbritannien tager nu affære.

På jagt efter Solen

Jeg vidste ikke, om jeg skulle le eller græde, da jeg så meddelelsen fra Spies om, at man nu kan reservere en plads i Solen på charterrejsen mod syd. Idéen er måske alligevel ikke så skeløjet, men det er en falliterklæring, at charterhotellerne ikke selv kan løse det problem.