SAS indbyder rejsebureauer til speeddating

Hvordan vælger SAS nye destinationer og hvad er EuroBonus’ fremtid? Disse og andre spørgsmål besvarer selskabet ved speeddating-arrangement i København.

Den 7. februar har SAS inviteret erhvervs- og leisurebureauer til halvdagsarrangement i København under overskriften SAS Speed Dating. Her kan deltagerne blandt andre møde repræsentanter fra SAS’ kabinebesætning, jordpersonale, marketing og netværk.

Om baggrund for tiltaget siger salgschef for SAS i Danmark, Michael Hansen, til standby.dk:

”SAS vil gerne holde tæt kontakt med rejsebureauerne; det sker blandt andet med kundebesøg, hvor vi hos bureauerne arbejder for, at SAS gerne forbliver ‘top of mind’. På sammenkomsten i København vil vi blandt meget andet forsøge at vise en bredere del af SAS. Vi vil prøve at komme bredt omkring og fortælle om alt fra hvorfor vi vælger bestemte nye ruter til hvorfor, vi bruger andre flyselskaber på mindre ruter, og hvordan vi underviser kabinepersonalet i at se passagererne smilende i øjnene.”

Samlet har SAS-koncernen 13.000 medarbejdere, der dagligt arbejder sammen på tværs af organisationen for at få kunderne i luften. Ved arrangementet i Købehavn vil SAS give de tilmeldte rejsebureauagenter mulighed for at møde nogle af de ansatte i flyselskabet, der arbejder ‘bag scenen’, hedder det i indbydelsen.

Salgschef Michael Hansen siger: ”Vi vil den 7. februar prøve at vise flyselskabets kompleksitet og samtidig præsentere nogle af vores samarbejdspartnere.”

Indbydelser til arrangementet er udsendt – der er tilmelding senest onsdag i denne uge.

Mange nye SAS-ruter
SAS afsluttede sidste efterår sit forskudte regnskabsår. Det gav det bedste driftsoverskud nogensinde, og flyselskabet gik ind i 2018 med masser af optimisme efter et resultat, der sluttede med et driftsoverskud på 1,7 milliarder svenske kroner før skat mod 1,4 milliarder kroner året før.

SAS har også mange nye ruter på vej. Selskabet har indtil nu bebudet åbning af 24 nye ruter i år, hvilket er mere end nogle andre af de europæiske fuldservice-selskaber, viste en opgørelse for nylig fra hjemmesiden anna.aero

SAS var i øvrigt sidste år atter største flyselskab i Københavns Lufthavn – med lige over 10 millioner passagerer, et fald på næsten en halv million rejsende i forhold til 2016, eller i procent: 4,6 procent færre gæster end i 2016.

Relaterede artikler:

’Hvorfor skulle Lufthansa ønske at overtage SAS?’

Hurtigere og mere fejlfri refundering af SAS-billetter

Rejsebureauer fravælger direkte ruter

 

x

Læs Også

Ny lov om flydrift på vej i USA

Kongressen i USA forbereder en lov om bedre plads på flyene og bedre forbrugerbeskyttelse. Der er også krav om en kulegravning af de mange forsinkelser i amerikansk flytrafik.

Turistdirektør håber på flere easyJet-ruter

Direktøren for VisitAarhus glæder sig over de kommende easyJet-ruter til Aarhus – og har forslag til andre ruter der kunne flyves til lufthavnen i Aarhus.

Langsom vækst for kvinder som piloter

Stadig flere kvinder bliver piloter, men stigningen går ikke hurtigt. Kun 3 europæiske flyselskaber er blandt de 20 i verden med flest kvinder i cockpittet.

BA skælder ud på London Heathrow

Den er alt for lange ventetider ved paskontrollen i London Heathrow – passagererne kan stå i kø i timevis, lyder det fra British Airways’ koncernchef.

DRF vil ikke fraråde flyselskaber

Sidst på måneden har Fogedretten i Københavns Byret for første gang en inkassosag i Københavns Lufthavn mod et flyselskab, spanske Vueling, der ikke vil betale bøder for forsinkelser. Danmarks Rejsebureau Forening kigger på sagen.

Forbrugerchef skuffet over Icelandair

I forbindelse med 9 timers forsinkelse fra Island til København fik dansk passager ingen information fra flyselskabet om EU-reglerne om kompensation. Men passageren kender reglerne – han er til daglig vicedirektør i Forbrugerrådet.