SAS og Finnair har det bedst hver for sig

Pekka Vauramo Finnair

Finnairs præsident Pekka Vauramo: ”Det har gjort ondt, men nu har vi ro”. Foto Bjarne Lüthcke

NABOLUFT: Finnair har netop været igennem en lang konflikt, og to ruter har nu udelukkende asiatisk personale i kabinen. SAS har haft store problemer med at overflytte personale til Cimber. ”Konsolidering vil fortsætte,” siger Finnairs præsident til Stand By, men SAS og Finnair har næppe en fremtid sammen.

En af de hårdeste kure for at få skabt en bæredygtig eksistens har Finnair netop gået igennem. Resultatet blev lønnedgang og omplaceringer for såvel piloter som kabinepersonale. Lønnedgang på basisløn er et gennemsnit på 10 procent. Og i dag er der udelukkende asiatisk kabinepersonale på to af de mange ruter fra Helsingfors til Asien.

”Vi har virkeligt fightet for at overbevise både piloter og kabinepersonalet om, at drastiske ændringer var nødvendige, hvis vi skulle overleve i et hårdt konkurrencemarked med en stor produktion i et lille land. Lønninger måtte ned og produktionen op, ” siger Finnairs adm. direktør Pekka Vauramo i et stort interview i den ny udgave af Stand By/TTG, som nu er på vej ud til abonnenterne.

På et spørgsmål om en fremtid alene, med andre eller måske med naboen SAS, siger den finske topchef:

”Konsolideringen i europæiske luftfart vil fortsætte, men ærligt talt tror jeg både Finnair og SAS vil trives bedst hver for sig.

Læs hele interviewet i Stand By.