Det Abu Dhabi baserede flyselskab vandt tre titler for sin førsteklasse ved Skytrax World Airline Awards, som er resultat af en afstemning fra næsten 18 millioner flyrejsende fra mere end 100 lande. Etihad vandt prisen for ’Verdens bedste førsteklasse’, ’Bedste førsteklasses sæde’ og ’Bedste førsteklasses mad’.
”Vi er særdeles stolte over at have vundet de tre priser for vores nye innovative førsteklasse og service, der nu er anerkendt som verdens bedste af de ultimative dommere; de flyrejsende”, siger Peter Baumgartner, Etihad Airways kommercielle direktør.
”I 2008 introducerede vi et nyt businessprodukt og vandt prisen for bedste businessklasse hos Skytrax, så dette er utroligt tilfredsstillende. 12 måneder senere introducerede vi vores nye førsteklassesuite, for så at vinde prisen for bedste førsteklasse, bedste førsteklasse sæde og bedste førsteklasse service”.