WEEKENDKLUMME: Man kan godt vinde kunder på smil, venlighed og god service, men flere indlæg i denne uge fra læserne synes at pege på, at det er ved at forsvinde på SAS-flyene. Det var også tilfældet, da Jan Carlzon sendte alle på smilekursus.
Af Ejvind Olesen
Der er næsten ingen grænser for, hvad man i dag kan komme på kursus for. Temaerne kan være utallige. Lære at bage for eksempel, ikke på piger, for så kommer der endnu en sexanklage. Men der skal også nok være kursus for at undgå at blive påvirket af kvindelig ynde. Men langt de fleste er af rent faglig art. For at blive dygtigere til sit fag.
Derfor vakte det også en vis opsigt, da SAS under Jan Carlzon i et samarbejde med Klaus Møllers firma (det var også ham med Time Manager- kalenderen) lancerede et smilekursus.
”Jeg vil have smilet tilbage på flyene. Det er den første forudsætning for, at vi kan holde på passagererne og få flere af dem, ” sagde han til mig, da jeg selv trak lidt tøvende på smilebåndet. ”Ok, gå selv med en dag eller to, og sig hvad du mener.”
På den måde kom jeg også på smilekursus med en hel dags foredrag af Klaus Møller himself, der bl.a. fortalte om bagerekspedienten, som var kvik nok, men træt af ældre sure damer, som købte morgenbrød.
Den pågældende vrængede: ”Jeg vil have et franskbrød.”
”Ja tak det bliver 25 kr.”
”Det var dog meget. I 1936 kostede de kun en krone.”
”Lige et øjeblik,” sagde den kvikke ekspeditrice og åbnede døren ud til bageriet og råbte: ”Har vi nogen rundstykker tilbage fra 1936?”.
Og sådan kunne han fortsætte i bedste stand up komedie stil, også med lufthavn og flyselskaber i fokus.
Efter middagen skulle vi, 129 stewardesser og mig, lægge os på gulvet i lokalet på Hotel Scandinavia, hvor lyset blev slukket. Og ånde i takt! Det var en fascinerende oplevelse, der gjorde os alle så glade, at vi bare smilte ved tanken.
Senere på året kom resultatet. SAS blev ’Airline of The Year’, primært på grund af smil og god service om bord.
Var det nu, fordi de have været på kursus? Eller var det fordi, de generelt blev forkælede og levede i en tid, da hverken ledelsen eller bestyrelsen af frygt for strejker, turde sige nej til nye lønkrav og fryns?
Måske mest det sidste, men da alle ansatte også fik et ur i julegave, var stemningen i top, og det kunne passagererne godt mærke. Men opfattelsen af det forkælede SAS-personale blev også styrket i læserbreve og blandt kolleger i andre flyselskaber.
Nu ser det så ud til, at tiden er en helt anden. Når vi i et par indlæg her på siden, og i flere direkte til mig fra tidligere ansatte, nævner eksempler på vrisne kabineansatte, som undskylder sig med, at den dårlige service skyldes konkurrencen med lavprisselskaberne, da er vi nok nået til et tidspunkt, hvor det måske kunne være påkrævet med endnu et kursus, hvad enten man er pilot, ansat i kabinen eller med service på landjorden.
Selvfølgelig er det da irriterende, at der på søndag begynder at komme fly ind til København fra et nyt SAS datterselskab i London, hvor personalet sparer flyselskabet for ca. 30-35 procent i lønninger og skemaplanlægning. Det er en udvikling, som bare vil fortsætte. Det ville være naivt at tro andet. Men det skal vel ikke gå ud over kunderne.
I næste uge kommer det officielle årsresultat, og det ved vi allerede bliver godt, men trafiktallene fra november, som kom i går, var ikke noget at le højt ad. Vi nærmer hos stærkt en tredjedel usolgte sæder i gennemsnit.
Alligevel. Det er snart jul. Måske skulle SAS lancerer et nyt valgsprog, den gamle folkekære med venlig hilsen til mindet om Victor Borge:
”Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker”
God weekend