Svenske gulddrenge i SAS var vidt forskellige

Forsiden: Foto: Lindhardt og Ringhof.

BAKSPEJLET: Den ene, Jan Carlzon, meget åben og mester i kommunikationen. Den anden, Ivar Samrèn, en god købmand, som ikke var vild med journalister, men hver for sig har de haft succes i flyselskabet. Og sidstnævnte var en overgang udpeget som Carlzons efterfølger, fremgår det af ny portrætbog. Jeg har fulgt dem begge i hele deres tid i det skandinaviske flyselskab.

Af Ejvind Olesen

Hvordan bliver man gulddreng i erhvervslivet? Ja, det kan man naturligvis blive med en tårnhøj gage, både når man kommer – og når man går. Men det kan jo også være gennem bemærkelsesværdigt gode præstationer, som giver værdi for selskabet.

Svenskere har det med at skrive og få udgivet bøger om deres egne bedrifter, som andre så kan lære af. Det gjorde først Jan Carlzon med ”Riv pyramiderne ned”. Den var så selvfokuserende (og fremragende), at adm. direktør i Den danske Bank og bestyrelsesformand i SAS, Tage Andersen, i en offentlig debat sagde til mig: ”Tror du ikke snart din ven Jan Carlzon skal skrive en ny bog om sig selv?”.

Nu er der så en ny bog udkommet: ”Ivar Samrèn, I al diskretion”. Hvis Carlzons var en lærebog i luftfart, er Ivar Samrèns vejviser i dygtigt købmandskab og ledelsesmetoder i 10 brancher i 17 forskellige lande.

Begge har de været ansatte på topposter i SAS på samme tid. Carlzon som koncernchef, Samrèn som adm. direktør i SAS Service Partner, det meste givtige datterselskab i koncernen, med catering som hovedopgave og med base i Danmark .

Gulddrenge er de begge blevet kaldt ved forskellige lejligheder, men når det gjaldt selve resultatet på bundlinjen, var det Ivar Samren, der gik i spidsen. En overgang brød de to sig ikke meget om hinanden. De havde i følge bogen et hårdt opgør om loyalitet i en salgsproces, men fik senere glattet ud.

I 1993 blev Jan Carlzon pludselig fyret. Om den tid skriver Samrèn i bogen: ”Vi havde mange positive oplevelser sammen. Han var vitterlig en karismatisk leder, der havde let ved at begejstre sine omgivelser. Men selv karismatiske ledere kan jo begå fejl. Og jeg mener Janne tog fejl, der kom til at koste selskabet milliardtab – blandt andet hotelprojektet (med kæmpe investering i japansk selskab som ejede Inter Continental-kæden,red.) Det så jeg med kritiske øjne på. Jeg var heller ikke enig i salget af SAS Service Partner.”

Kort efter fik han af daværende SAS chef i Danmark, Frede Ahlgreen Eriksen, under hånden at vide, at bestyrelsen sandsynligvis ville pege på ham som Carlzons efterfølger. Det skete også via headhunter firma, men endte med, at han afslog. ”Og det har jeg ikke senere fortrudt.”

Gennem sit kendskab til forholdene i SAS, pejlede han sig frem til, at der ikke ville være opbakning til den måde, han ville vende skuden på. ”Jeg kendte ikke noget skandinavisk selskab af den størrelse med hovedkontor i Oslo, Stockholm og København. Der burde kun være et, og det skulle være i København.

Der var også alt for mange fagforeninger, omkring 45. Der burde højst være 10. Der var også alt for mange ansatte i organisationen i SAS. Folk skulle flyttes ud til fronten og skæres ned i centraladministrationen. Det havde vi jo gjort i SAS Service Partner (med succes, red.)”

Bogens titel kunne have været ”Fra bleer til kaviar” med tanke på Samrèns lynhurtige læretid hos svenske Mølnlycke over en periode som topchef for Hollands største varehuskæde til de eksklusive retter i flykøkkenet i Dragør”. Efter tiden i SAS har han bl.a. været formand for DFDS og i Egmont Fonden.

Af hensyn til målgruppen her på standby.dk, har jeg primært koncentreret mig om perioden i SAS, men en endnu større del af bogen handler om, hvordan man bliver en fremragende leder i internationalt erhvervsliv. Beskrevet gennem interviews af fhv. chefredaktør Jan Cortzen.

Indledningen kunne ellers godt skræmme en ældre journalist: ”Jeg har ofte sagt, jo mindre jeg er i pressen, og jo mindre kontakt jeg har med journalister, des bedre nyder jeg mit glas vin om aftenen – og uden at ryste på hånden.”

Derfor er det helt trygt at læse dedikationen i bogen. ”Kære Ejvind, tak for hyggeligt kontakt og fint samarbejde gennem de mange år.” Bedste hilsner fra Ivar.