Ukrainsk ejerskab af Cimber Sterling

Tegningsaftalen er et resultat af Cimber Sterlings forhandlinger med Mansvell siden 16. juni og en

gennemførelse af Mansvells aktietegning er betinget af at flere sædvanlige betingelser opfyldes eller frafaldes, herunder generalforsamlingens godkendelse i Cimber Sterling af en kapitalforhøjelse, godkendelse fra Trafikstyrelsen af Mansvell som majoritetsaktionær og fusionsgodkendelse i relevante jurisdiktioner.

Under de forudsætninger har Mansvell uigenkaldeligt forpligtet sig til at tegne 110.500.000 nye aktier til en tegningskurs på 1,50 kr. i form af et kontantindskud, der vil give Cimber Sterling et bruttoprovenu på ca. 165 millioner kroner.

Cimber Sterling vil indkalde til ekstraordinær generalforsamling for at få aktionærernes godkendelse og dialogen med de relevante myndigheder er i gang og det er Cimber Sterlings og Mansvells hensigt, at godkendelserne skal være på plads inden generalforsamlingen.

Aktionærer, der samlet ejer 46% af aktiekapitalen, har forpligtet sig til at stemme for aktieemissionen.

Mansvell bliver ny majoritetsaktionær i Cimber Sterling med en ejerandel på 70%, hvilket vil medføre en forpligtelse til at afgive købstilbud i henhold til gældende lov, medmindre Mansvell opnår en særlig dispensation fra Finanstilsynet.

Det er Mansvells hensigt, at Cimber Sterling fortsat skal være noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S, og det er Mansvells ønske, at så mange som muligt af Cimber Sterlings nuværende aktionærer forbliver aktionærer fremover.

Mansvell har for nylig købt det svenske regionale flyselskab Skyways, der opererer fra Stockholm, og City Airline der opererer fra Göteborg. Ud over at bidrage med en væsentlig styrkelse af Cimber Sterlings kapitalgrundlag, er det Mansvells intention at skabe et førende regionalt nordisk flyselskab gennem synergieffekter med de eksisterende svenske operationer.

Skrevet af Flemming Juul

Ukrainsk ejerskab af Cimber Sterling

Tegningsaftalen er et resultat af Cimber Sterlings forhandlinger med Mansvell siden 16. juni og en gennemførelse af Mansvells aktietegning er betinget af at flere sædvanlige betingelser opfyldes eller frafaldes, herunder generalforsamlingens godkendelse i Cimber Sterling af en kapitalforhøjelse, godkendelse fra Trafikstyrelsen af Mansvell som majoritetsaktionær og fusionsgodkendelse i relevante jurisdiktioner.
Det oplyser Cimber Sterling.