USA bruger Interpols pas-database

paskontrolSIKKERHED: De færreste lande screener Interpols liste over stjålne pas, inden de accepterer en passager om bord på flyet. Her er USA suverænt i spidsen, og de to passager med falske pas ombord på Malaysia Airlines-flyet, var ikke sluppet igennem ved afgang til amerikansk lufthavn.

Interpols database med over 40 millioner rapporter om mistede pas eller rejsedokumenter, bliver kun brugt for alvor af en håndfuld nationer rundt om i verden, siger en ekspert fra den tidligere Clinton administration for Homeland Security, Michael Greenberg, til amerikansk presse.

Problemet er aktuelt, fordi i hvert fald to passagerer på det forulykkede fly fra Malaysia Airlines rejse på falske pas. Uden at det betyder en opklaring af katastrofen, eller om der har været anvendt terror om bord.

Omkring 190 lande har adgang til databasen med oplysninger fra 9/11 terrorhandlingerne i 2001.

Når et land finder frem til en person med et falsk pas, får den pågældende følgende prædikat: ”no-board recommendation”.  I 2011 var der på vej til USA 3.600 med en sådan bemærkning, og de kom ikke ind.

Ifølge opgørelsen checker USA 250 mio. pas om året i Interpols database. På andenpladsen følger Storbritannien med 120 mio., og som nr. tre kommer Emiraterne med 50 mio.

Greenberg tilføjer, at hvis Malaysia-flyet skulle til USA, ville passagerlisten have været grundigt checket, inden afgangen fra Kuala Lumpur.