Vagar Lufthavn udvider

I december 2011 blev landingsbanen forlænget fra 1250 til 1799 meter; mens investering i nye indflyvningssystemer har forbedret regulariteten. 

 

Den nuværende terminal blev bygget i 1978, beregnet til 100.000 rejsende. I 2012 venter Vagar op imod 215.000 rejsende.

 

27. september underskrev Vagar Lufthavn og Articon kontrakt på en ny terminal og servicebygning til op imod 110 millioner kroner. Oprindeligt havde lufthavnen regnet med 102 millioner. Det laveste bud kom fra netop Articon og lød på 125 millioner kroner.

 

Siden har parterne forhandlet og er landet på knap 110 millioner kroner.

Skrevet af Flemming Juul