Varm luft i ny taxalov

Nej, det har ikke noget med sommervarmen at gøre, men udstiller manglen på vogne, på konkurrence, service og lavere priser. Debatemne på Folkemødet om pris og service.

Klem dig inde på den smalle plads i en taxa hos en chauffør, som ikke drømmer om at komme ud af sit bur og åbne døren. Et senarie i den varmeste maj siden 1920, hvis der vel at mærke kommer en taxa. Der er, på trods af den nye taxalov fra årsskiftet med flere bevillinger, fortsat mangel på taxier. Såvel i de større byer, som i udkantsområderne.

Det fremgår af en kommentar i Horesta, som nu har taget initiativer til et debatmøde om situationen under Folkemødet på Bornholm med deltagelse af transportminister Ole Birk Olesen, Taxirådet og Horesta.

Her i maj kommer der forskellige meldinger om mangel på ledige vogne til  restauranter og hoteller. Den har været rent gal på Bornholm, og i København har direktøren på Radisson Collection Royal Hotel været ude med en melding om, at personalet må hjælpe gæsterne til de offentlige transportmidler, fordi der ikke som før i tiden holder ledige vogne foran hotellet eller kommer nogen, når de kaldes. I hvert fald først efter lange ventetider. I større provinsbyer er det også galt.

Til gengæld lød meldingen fra krydstogtterminalerne pinsedag på, at der var for mange taxaer, som måtte køre tomme tilbage. Kunne det være en pris på 400 kroner til 450 kroner til lufthavnen, som efterhånden begynder at stramme?

”Jeg vil ikke være det bekendt”
Debatten i Allinge får to hovedtemaer, nemlig pris og service. Danmark har ifølge flere undersøgelser de næsthøjeste taxapriser i Europa efter Schweiz. Ikke mindst de mange tillæg, sågar på tirsdag, når det igen er Grundlovsdag, der ikke er en helligdag men fridag for mange. Hos taxa er det naturligvis prismæssigt helligdag.

”Det vil jeg ikke være bekendt, ” sagde en ældre vognmand en Grundlovsdag om morgenen, da vi var på vej mod lufthavnen. Et par kilometer før slog han taxametret fra. En stille demonstration. ”Vi har brug for konkurrence, ” tilføjede han. I dag er han gået på pension.

Allerede i oktober i fjor anerkendte Taxinævnet i Region Hovedstaden, at der var for få vogne i myldretiden. Nævnet pålagde bestillingskontorerne at sørge for, at der var mindst 85 procent af vognene på gaden under spidsbelastning. Af en eller anden grund holdt mange taxaer i garagen i myldretiden. Sådan noget sker kun, når der ikke er konkurrence om kunderne, som for eksempel i Uber-tiden.

1,650 bevillinger på vej
I år fik vi så den nye taxalov, som kom til verden, som en slags erstatning for, at Uber ikke fik tilladelse til at fortsætte. Det betød 650 nye bevillinger i år og endnu 500 i henholdsvis 2019 og 2020. Altså indfases 1.650 vogne og nye regler i løbet af en treårig periode.

I den nye lov er der et landsdækkende prisloft, som afhænger af kørselstidspunkt. Man har også tilladelse til som firma af aftale en fast pris til for eksempel lufthavnen gennem et kørselskontor. Loven taler kun om maksimal pris, ikke om minimal pris. Det sidste lukker taxafolket  og politikerne  øjnene for. Det er bare ikke aktuelt med lavere priser.

Til gengæld spejder man forgæves efter, at turister kan køre til en fast pris fra lufthavn til centrum, som det for eksempel er tilfældet i New York. En rigtig god ide, hvis prisen er den rette.

Hvorfor højere priser på helligdage?
Om det skal være tre til fire forskellige rækker med fire forskellige priser, som i Sverige i den helt frie konkurrence, er måske for meget forlangt. Jeg synes ikke, at det har været andet og mere end end forvirrende oplevelse at køre med taxa i Sverige. Hvad enten det skal være en vogn fra række 3 eller en såkaldt miljøtaxa

Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor taxaerne sætter prisen op på søndage og helligdage (cirka25 procent), når nært beslægtede erhverv som flybranchen og hoteller sætter priserne ned, fordi erhvervslivet holder fri og efterlader god plads til noget, der alligevel skal holdes i gang.

Hver gang jeg nævner det for en taxavognmand, bliver han meget ophidset og fortæller, at han må giver ekstra tillæg til sine ansatte på søndage og helligdage. Jeg svarer altid, om han ikke tror flyselskaber og hoteller må det. Og så kommer vi ikke videre.

Uber på dørtrinet
Men tænk om det hele var mere frit. Jeg undlader at nævne Uber igen. Men i stedet min før omtalte vognmand på Grundlovsdag.

Tænk hvis han virkeligt selv måtte bestemme, om han ville have tillæg eller ej. Kreativitet og fleksibilitet kom ikke ind i denne omgang.

Måske er der tid endnu. Uber står på dørtrinet.