To stjerner fra Michelin

Og 2 Michelin-stjerner, der har kun 15 restauranter i hele Tyskland, siger Susanne Hedegaard til Take Off.



Kokken på Alter Meierhof hedder Dirk Luther – han kom til hotellet for to år siden. Tidligere på året skaffede hans kogekunst hotellets restaurant – Restaurant Meierei Dirk Luther – den første Michelin-stjerne, og i sidste uge landede den anden.



”Restauranten laver navnlig fransk mad, også ud af huset – vi har fra tid til anden leverancer til kunder i Danmark,” siger Susanne Hedegaard.



Omtalen af den ekstra stjerne har givet ekstra bordbestillinger på hoteller.

En 4-retters menu, uden vin, koster kun 88 euro – mens en 6-retters, stadig uden vin, står til 112 euro…



Selve 5-stjernede Alter Meierhof ved Glücksborg ligger ud til Flensborg Fjord. Trods navnet blev Alter Meierhof bygget i 1999.



Susanne Hedegaard kom til hotellet for et år siden – efter to år som salgs- og marketingschef for Benniksgaard Hotel ved Gråsten.

Og efter et år på hotellet, har hun fået fem-doblet antallet af danske gæster, så de nu udgør ca. 25 % af klientellet.



Det er bl.a. sket i samarbejde med Spa Tours i Århus, Team Benns, DTF Travel i Hjørring, Dansk Bilferie og weekendopholdet.dk



”Vi vil selvfølgelig gerne samarbejde med andre danske rejsebureauer, vi giver naturligvis provision – så de skal bare kontakte mig,” Susanne Hedegaard.



Alter Meierhof har udover 54 enkelt- og dobbeltværelser plus suiter bl.a. et 1.400 m2 stort spa og wellness-område, fest- og kursuslokaler med plads til 150 personer samt en gourmetrestaurant og et brasseri.



Alter Meierhof beskriver sig selv som et forretnings- og wellnesshotel.

Til wellness-delen hører bl.a. et inden- og udendørs swimmingpool, en ”beautyfarm, tyrkisk badstue, dampbad, sauna med koldtvandsbassin, aromabad, tropebad, fitnesscenter med motionsudstyr og dagligt skiftende tilbud om f.eks. yoga, aqua-fitness og tai chi.



HB

Skrevet af