Aeroflot går online


Så er de moderne tider også kommet til Rusland. Ruslands største flyselskab Aeroflot er netop begyndt at sælge flybilletter online, melder det russiske nyhedsbureau Itar Tass. “Dette er et teknologisk gennembrud for hele flyindustrien. Et nyt produkt og en ny kvalitet,” siger Valery Okulov, generaldirektør i Aeroflot. “For det første er den måde at sælge billetter mere bekvem for passagererne, og sådanne billetter er 10 US Dollars billigere end hvis de var solgt i trykt form. Alle kan købe billetter alle steder over hele verden hele døgnet ved at bruge vores globale booking system,” siger direktøren.

Han tilføjer, at han håber det nye system kan tiltrække nye kunder og få flere kunder i flyene. “Desværre er salgsprocessen i Rusland med kontant registrering og kontantkvittering sådan, at kunden skal komme til kontoret for at afhente billetten. Men i løbet af sommeren kan den og kvitteringen hentes i lufthavnen,” siger Okulov.

Skrevet af