Et flertal i Folketinget er indstillet på at fjerne statsafgiften på 75 kroner på flybilletter, og en fjernelse ventes at blive taget op til debat i forbindelse med efterårets forhandlinger om finansloven.
Denne særlige skat på flybilletter blev indført for små 10 år siden og gav i 2004 staten en indtægt på omkring en halv milliard kroner.
Flyselskaberne hilser en mulig afskaffelse af passagerafgiften velkommen.
Ifølge Nyhedsbureauet Direkt betegner administrerende i Cimber Air, direktør Jørgen Nielsen, forslaget som en brillant idé. Tilsvarende hilser også Maersk Air’s administrerende direktør, Finn Øelund, initiativet velkommen. Finn Øelund venter, at flytrafikken kan vokse med et par procent.
Tagget med: Cimber