PROFILEN: De færreste ville byde sig selv den udfordring, som det er, at skulle rette op på DSBs elendige image, men for SAS fhv. præcisionsgeneral, er det ikke skræmmende. ’Strejker ødelægger et flyselskab, og når vi lover kunderne noget, skal det holdes’, siger han i dag.
Af Ejvind Olesen
Han er ikke til at slå ned. Han bider sig fast. Gør 60-årige luftfartskaptajn Per Schrøder, som vi forleden som de første kunne fortælle så hurtigt som muligt skal ind til DSB og kæmpe sammen med sin fhv. chef direktør Flemming Jensen om at få rettet op på den sløve moral, der i nogle år har været gældende, når det gjaldt om at få tog til tiden.
Han stikker ikke op for bollemælk, og han er ikke bange for at udfordre sig selv. Efter 27 år i SAS sprang han for fire år siden til Thomas Cook Airlines som flyvechef, og nu går turen så videre til en endnu større opgave på landjorden. ”Hvor kunne du Per?”, spurgte jeg ham forleden.
”Jeg glæder mig og tager over, så snart man har fundet min afløser hos Thomas Cook Airlines.
”Jamen har du da ikke set hvor mange, der har knækket halsen på den opgave? Og DSB kører stadigvæk som vinden blæser. Så er det en lokofører, der bliver syg, så er det en togstamme, der bryder ned, så er det Banedanmark som bare lige blokerer en strækning som i sommer mellem Kokkedal og Helsingør i et par måneder og fylder gader og veje med det mærkelige begreb Togbusser?”
”Jo selvfølgelig. Jeg har selv i flere år rejst fra Kokkedal til lufthavnen med et morgentog, hvor der nu og da kom et togstamme med for få vogne, så ikke alle kunne komme med og da slet ikke få en siddeplads. Problemet er, at DSB bliver målt på, at de kører, ikke hvad de kører med, eller hvilken service de giver passagererne.
Men begreb som ’tog til tiden er ikke et bandeord, og jeg tror man kan nå langt med en god dialog med Banedanmark. Hvis jeg ikke troede, jeg kunne løse opgaven, havde jeg ikke sagt ja, da min tidligere chef og pilotkollega i SAS, Flemming Jensen, kaldte.”
Fra hans tid som flyvechef havde jeg mange gode kontakter med Per Schrøder og lejlighed til at følge, hvor frustreret han kunne blive over strejker, hvoraf især de to sidste bed sig fast.
Den ene for ham helt ubegribelige i kabinepersonalets strejke og opførsel (med senere retssag) over at de i en periode skulle overføres til Cimber. Den anden en norsk pilotstrejke i en påske, hvor jeg fik indsigt i hvor besværligt det var/er med flere forskellige overenskomster, og hvorfor en ledig dansk pilot ikke bare kan tage et job fra en norsk i samme selskab.
I dag siger han klart: ”Hvis man lover punktlighed, skal man holde det. Hvis jeg lover noget, holder jeg det. Strejker er ødelæggende for et globalt luftfartsselskab. Det gælder også for SAS, som bare ikke kan holde til det. Jeg håber mine gamle kolleger er klar over det. Det fører blot til endnu flere udflytninger.”
Det var gode tider, da han i 2009, 2010 og 2011 førte SAS frem til det mest præcise luftfartsselskab i Europa. Tiden som jagerpilot i forsvaret og flyvning med F16 hører også til de gode minder. Også da han som præcisionsgeneral i SAS blev ved med at tage ture som kaptajn på Boeing 737.
Han har gemt sit pilotcertifikat. Man ved jo aldrig om man kan få brug for det.