Virgin America vil være både bedre og billigere end de kendte amerikanske flyselskaber.

Når man har prøvet at rejse med et af de store amerikanske flyselskaber lokalt i USA, og det har de fleste, som har besøgt Amerika, så ved man at service, servering, priser og mad kun kan blive bedre.



Det ved Richard Branson også, og det ved hans adm. direktør Fred Reid , 57 år med en fortid i Branson. Og endelig er der blevet accept af, at Virgin America kan starte stribevis af nye ruter.



Det var programerklæringen ved åbningen til San Francisco og Los Angeles i går med Airbus 320 og flere daglige afgange.



“Vi skal være bedre og give folk mere for deres penge. Vore fly er indrettet lyse og indbydende i kabinen. Vores service er klart bedre end den vante, og vore priser er under konkurrenternes,” sagde han.



Der er en udsøgt første klasse om bord til 50 procent af den almindelige pris på bedste klasse hos nærmeste konkurrenter som American og United Airlines.



Virgin startede ud med at tage 278 dollar for en returbillet fra New York til Californien. Det er 50 dollar under billigste tilbudspris fra de gamle selskaber på ruten. -Det er dog fortsat en tur på over fire timers flyvning!

Skrevet af